Socialkonsulent: Inddrag kvinderne i bedriften eller bliv skilt

Socialkonsulent Bente Bendixs erfaring med samtaler med landmandspar siger, at begge parter skal inddrages i bedriften.

Socialkonsulent Bente Bendix har i mange år arbejdet med de problemer, der kan opstå, når familielivet ikke går efter en snorlige plan i landbofamilier.

En af de faldgruber, man kan komme til at falde i, er, om kvinderne tager en aktiv del i landbruget.

Indflydelse og inddragelse i beslutningerne på bedriften er vigtige for landbokvinderne, er Bente Bendix’ erfaring, når man spørger til, hvad der skal til, for at få succes.

Snak sammen

For at få et godt liv som landbokvinde i dag er det vigtigt, at der er en samhørighed med ægtefællen. Man behøver ikke at være en aktiv del i bedriften, men man skal gerne vide i hovedtræk, hvad der foregår. 

"Når man bor sammen med en landmand, og man har et landboliv sammen, så er det bedste at kunne bo på selve hovedejendommen, synes jeg.

Store landbrug i dag har flere ejendomme, men der hvor det kan være svært at være med fra distancen – og så samtidig acceptere, at landmænds arbejde snildt kan løbe op i 60 – 70 timer om ugen", siger Bente Bendix, der selv har 40 års erfaring som landbokvinde.

Et livsværk

"At være sammen om et landbrug er et livsværk og en måde at leve på, som begge skal være en aktiv del af – i det ligger også at ferie og fritid skal gå op i en højere enhed for dem begge. De unge kvinder er bedre til i dag at kræve, at landmanden også tager del i børnepasning, madlavning og andre huslige pligter.

Her ser jeg en tydelig ændring i forhold til den ældre generation, og det skal de unge landmænd være indstillet på. Det tror jeg også de er, langt hen ad vejen".

Men det kan være en stor opgave at få ønskerne til at mødes. Rådet er at få snakket det godt igennem.

Landmænd må tag en snak med deres kærester og det vel vidende, at et liv i marken og staldet på 70 timer om ugen ikke er foreneligt med et moderne familieliv sådan uden videre, siger Bente Bendix.

Økonomien også vigtig

Men der er ikke mange veje udenom – stress og en skilsmisse, der banker på, er ellers de dystre udsigter.
Socialkonsulenten advarer også mod at bosætte sig i byen og drive landbrug ved at køre til arbejdspladsen på den måde.

Igen er det vigtige, at man se og følge bedriften tæt begge parter.

Økonomien spiller selvfølgelig stadig en stor rolle for livet på landet. Vi har set mange konkurser og tvangssalg.

I gamle dage sagde vi, at det var godt for en landmand at gifte sig med en sygeplejerske. Nu skal han være gift med to for at være lidt bedre stillet, hvis bedriften ikke løber rundt”, siger Bente Bendix med et smil.

Faktaboks

Er du landbokvinde, så vær med i LandbrugsAvisens undersøgelse om kvindeliv på landet.

Du kan finde undersøgelsen her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle