Eksplosiv udvikling i solcelleparker på landbrugsjord fortsætter: I 2030 vil knap 11.000 hektar landbrugsjord være dækket af solceller, anslår Energistyrelsen. Anlæggene ligger ikke nødvendigvis dér, hvor elnettet er gearet til det.
11.000 hektar landbrugsjord vil i 2030 være dækket af store solcelleanlæg - og der er potentiale til langt mere.
Det vurderer Energistyrelsen i sin nyeste fremskrivning af udviklingen, som den tegner sig under de nuværende politiske forhold.
Fremskrivningen indebærer en forventning om, at der vil være nettilsluttet ca. 6,4 GW solceller i 2030 - det er ca. fem gange så meget som i dag. Heraf forventes langt den største del etableret som store markanlæg.
Med den forventede udvikling vil solceller stå for ca. 15 procent af Danmarks elproduktion i 2030.
112 projekter i pipeline
Energistyrelsen indsamler løbende alle tilgængelige informationer om, hvor der er nye solcelle-projekter i støbeskeen.
Står oplysningerne til troende, er der aktuelt op til 112 nye solcelleparker på vej rundt om i landet.
Nogle af projekterne er dog i et meget tidligt stadie, og der er derfor betydelig usikkerhed om realiseringen, understreger styrelsen.
Under alle omstændigheder illustrerer materialet, som er opdateret i februar 2021, at de seneste års solcelleboom ikke er aftaget.
Landmænd og energiselskaber har stadig appetit på den nye energiafgrøde: solcellemarker. En udvikling, der er forstærket af, at solcelleanlæggene nu er så langt nede i pris, at de kan klare sig uden statsstøtte.
"Det er en ganske eksplosiv udvikling, vi ser. Men det er også en usikker udvikling: Kommer de, eller kommer de ikke?", siger Bjarne Brendstrup, områdeleder i Energinet.
Usikker udvikling
I Energinet, der ejer og udvikler el- og gasnettet i Danmark, kunne Bjarne Brendstrup og hans kolleger godt tænke sig en krystalkugle, for solcelleboomet udfordrer planlægningen af nettet.
Den offentlige virksomhed er forpligtet til at stille elnet til rådighed for solcelleparkernes produktion. Men mange solcelleparker placeres ofte - ganske logisk - hvor der er langt mellem husene og kommuner, der bakker op.
Her er elforbruget til gengæld ikke nødvendigvis stort og elnettet følgelig ikke p.t. dimensioneret til at transportere store mængder grøn strøm væk.
Det gælder f.eks. områder i Vestjylland, Sydsjælland og Lolland-Falster.
Og da en udbygning af elnettet tager betydeligt længere tid end at opføre en ny solcellepark, er der tale om en vanskelig balance for at undgå unødige milliardinvesteringer.
Energinet undersøger derfor mulige økonomiske incitamenter, som kan bidrage til, at solcelleparkerne placerer sig dér, hvor elnettet er gearet til det.
"Vi ser da gerne, at de kommer ind, hvor nettet er stærkt – så samfundet hurtigt kan få gavn af solcellerne. Når det er sagt, skal vi kunne håndtere, at de kommer andre steder".
Varde er klar
Et af de områder, hvor højspændingsforbindelserne risikerer at gå i rødt, hvis der kommer store mængder el fra solcelleparker, er Varde.
Kommunen meldte tidligere på ugen ud, at den har udlagt 17.000 hektar til mulige områder, hvor der kan etableres solcelleparker.
Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening, forholder sig positivt til meldingen.
"Hvis de mener, de har så store landbrugsarealer af ringe værdi, er det OK. Men jeg ville godt nok blive træt af det, hvis de kom ud på den gode landbrugsjord".
Faktaboks
Solceller ventes femdoblet i 2030
- Energistyrelsen forventer en kraftig stigning i elproduktion fra solceller frem mod 2030.
- Med de nuværende politiske forudsætninger vurderer styrelsen, at der vil være nettilsluttet ca. 6,4 GW solceller i 2030.
- Det er ca. fem gange så meget som i dag, hvor der er netstilsluttet ca. 1,3 GW (februar 2021).
- Langt den største del ventes etableret som store markanlæg.
