Spanien øger igen import af smågrise

Importen af smågrise til Spanien øges år for år og nærmer sig en million grise i 1. kvartal.

De spanske griseproducenter importerer i stigende grad smågrise fra lande som Holland og Belgien. Danmark er også på listen over de lande, der sende flest smågrise til Spanien.

Det viser en spansk statistik, som Markedsnyt for grisekød omtaler.

Frem til udgangen af marts har Spanien hentet 873.000 smågrise fra udlandet mod 575.000 smågrise året før. I lighed med tidligere år har spanierne især kastet deres kærlighed på hollandske smågrise, idet det fortrinsvis er hollandske smågrise, der køres mod Spanien.

621.000 smågrise har hollandske smågriseproducenter sendt til Spanien, mens Belgien har sendt 135.000 smågrise. I år er 48.000 danske smågrise sendt i samme retning. I 1. kvartal 2022 var de tilsvarende antal henholdsvis 427.000, 23.000 og 56.000 smågrise. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle