Spekulationerne er slut: Så meget er Kinas svinebestand skrumpet

Svinebestanden i Kina lider kraftigt under det igangværende udbrud af afrikansk svinepest.

Gennem den seneste tid har der været spekuleret meget i, hvilken skade udbruddet af afrikansk svinepest har gjort på den kinesiske svinebestand, der i særklasse er verdens største.

Nu er tallene og den kinesiske svinebestand tikket ind, og udviklingen er skræmmende for landets svineproducenter, og interessent læsning for de lande, som eksporterer svinekød til landet.

Fakta er, at bestanden opgjort i februar er faldet med 16,6 procent i forhold til samme periode sidste år.

Tallene stammer fra det kinesiske landbrugsministerium, skriver PigProgress.

Sobestanden er skrumpet med 19,1 procent, og dermed er den ikke udsigt til, at bestanden begynder at stige den kommende tid.

Hver Femte gris kan være ramt

Foreløbig har Kina rapporteret om 117 udbrud af afrikansk svinepest fordelt på 28 provinser og regioner siden det første udbrud i august 2018.

Men antallet af grise, der kan være ramt, er formentlig langt større.

Ifølge Alltechs topchef Mark Lyons, der talte ved en konference i Dublin forleden, kan mellem 30 og 50 procent af de kinesiske svinefarme være ramt af afrikansk svinepest. Udmeldingen kom efter han havde været i dialog med topchefer i store landbrugskonglomorater.

De angiveligt mange ramte svinefarme i Kina svarer til, at 20 procent af verdens svinebestand er ramt af sygdommen, og dermed er der lagt op til, at kineserne er nødt til at speede landets import af svinekød gevaldigt op.

Allerede nu meldes om, at Kina har foretaget de største indkøb af svinekød siden april 2017.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle