Spinaten lider i blæst og kulde - men vi undgår omsåning
Der er stadig ikke kommet meget regn på Eskjær, hvor jorden trænger til vand.

"Spinaten har fået en barsk start på livet. Blæsten og kulden har været hård ved de små, spæde planter. Jeg tror, vi undgår omsåning, men andre spinatavlere i området kommer til at så om, bl.a. fordi de har haft jordfygning«, siger Johan Scütte, Eskjær.

Spinaten blev ukrudtssprøjtet med Betanal for to uger siden og skal snart have igen. Senere gives Asolux. Sprøjtning trækkes dog lidt, for det skader, når planterne er så følsomme.

Kartoflerne kom i jorden lige efter påske. Risgård maskinstation stenstrenglagde, og Johan Schütte var som ny kartoffelavler glad for den professionelle assistance.

»De er erfarne folk. Vi gjorde bare, hvad der blev sagt«.

Endnu er der kun få cm lange spirer på knoldene. 4-5 dage før fremspiring skal de have Roundup og Command.

Eskjær satser på højværdiafgrøder som kartofler, spinatfrø og hybrid-vibygMark 20. april · 00:00

»Vi havde også planlagt Titus, men det blev jo ikke tilladt, så det bliver Proman, som desværre ikke er helt så god«.

Vintersæden ser godt ud

Hveden - af sorterne Informer, Kalmar, Ohio og Lill - ser godt ud. Den blev gødet færdig i mandags og skal nu svampesprøjtes med Propulse + Comet Pro, fortæller Johan Schütte.

»For knap to uger siden var vi ude med det første svampemiddel sammen med vækstregulering (Moddus) på 120 ha hvede. Resten af hveden blev vækstreguleret tidligt (CCC) sammen med ukrudtssprøjtningen. Vi startede vækstregulering tidligt i år, fordi hveden stod så godt. Men tørken haler i den modsatte retning«.

Hybrid-vinterbyggen har allerede akset 25 pct. fremme og er netop svampesprøjtet.

Faktaboks

  • Johan Schütte, 31 år, driver Eskjær I/S i Salling sammen med sin far, Birger Schütte. Syv ansatte. Jord: JB 4-6.
  • Johan er mark-driftsleder og står for grisene - Birger for ammekøer, naturpleje, skov, jagt, juletræer, energipil.
  • Driver 908 hektar (høstes på 830 ha). 150 ha skov. 20.000 slagtesvin fra 7 kg. 40 ammekøer til naturpleje.
  • Ny kartoffelavler, spinatfrø, rajgræs/rajsvingel til frø, pil, majs, hvede, hybrid-vibyg, raps, vårbyg og varig græs.
  • Aftager spildevand fra Thise mejeri, som vandes ud på afgrøderne - og om vinteren ud på energipilen.

Udfordring her & Nu

  1. Rajgræs: Den tidligste sort er lige vækstreguleret med Moddus + Folicur Expert mod svampe. Nedbøren har frigjort gødningen, så den står utrolig godt.
  2. Raps: Er svampesprøjtet med Propulse + Pictor active - tilsat Biscaya pga. fund af skulpesnudebiller.
  3. Vårbyg: Er kommet fint op og fik DFF lige efter såning. Så sidste ukrudtssprøjtning trækkes lidt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.