Spor af afrikansk svinepest fundet i kød i Nordirland

Nordirske toldere har fundet spor af afrikansk svinepest i beslaglagt kød.

For første gang er der fundet afrikansk svinepest i kød i Storbritannien. Det er sket efter de Nordirske landbrugsmyndigheder, Daera, har foretaget laboratorietests på prøver fra de 300 kilo kød og mejerivarer, som gennem juni er blevet beslaglagt i landets lufthavne. 

Det skriver Belfast Telegraph

Af de 300 kilo beslaglagte fødevarer, testede en pølse fra Asien positiv for den frygtede svinesygdom, der hærger Østeuropa, Kina og Vietnam især.

Ifølge Daera blev der målt ”DNA fragmenter” fra virussen. De udgør ikke i sig selv en trussel mod Nordirlands dyresundhed, ligesom det ikke rykker ved landets status som sygdomsfrit. 

Chef for National Pig Association, Zoe Davies, mener dog at spor af afrikansk svinepest ved indgangene til landet viser, at Storbritanniens svinebestand er sårbar. 

”Vi har altid sagt, at den største trussel mod Storbritanniens svinebeststand kommer fra inficerede madvarer, der ulovligt bringes til landet fra ramte regioner, og så finder vej til svinebestanden eller vildsvinebestanden”, siger Zoe Davies. 

Hun mener derfor, at Nordirske myndigheder skal gøre alt for fortsat at holde sygdommen ude af Storbritannien.

”Herunder have klare advarselsskilte ved havne og lufthavne, der advarer om de risici der er forbundet med at tage kød ind i landet. Desuden bør der være en mere proaktiv overvågning og beslaglæggelse af ulovlig kødimport”, siger Zoe Davies. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle