Betalt indhold af Gjensidige

Stædig, flittig familiefar bliver årets unge landmand

Henrik Pihl Winterø overtog en ægproduktion uden at vide noget om høns. Her er nogle af de råd, han kan give videre til andre, der vil være selvstændige.

Der manglede næsten alt, da Henrik Pihl Winterø besluttede sig for, at han og familien skulle satse på ægproduktion.

Han havde ikke sparet op, han vidste intet om høns og det var nærmest umuligt at skabe finansiering. Rådgivning var også svær at finde, og noget så fundamentalt som at lave et budget var en udfordring, fordi der er meget få rådgivere, der ved noget om høns.

Men Henrik er stædig. Flittig. Klar til at lære …

Den 6. november blev Henrik Pihl Winterø kåret som Årets Unge Landmand i et stærkt felt af konkurrenter til titlen. Konkurrencen afholdes i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Landbrugsmedierne og forsikringsselskabet Gjensidige.

Henriks tilgang til at blive selvstændig er usædvanlig. Han satte simpelthen en annonce i avisen, hvor han efterlyste en landmand, der var klar til generationsskifte.

”Det tog 2,5 år at skaffe finansiering”, husker Henrik, der startede som driftsleder i 2014 og derefter dag for dag lærte mere om høns.

Ikke overraskende er et af hans råd til andre, der vil være selvstændige, at de er vedholdende.

”Man skal kunne holde til at blive smidt hurtigere ud ad svingdøren end man kom ind – mange gange”, fortsætter han.

”Det tager på psyken og ens selvtillid”, konstaterer Henrik, der selv havde styrken til at blive ved indtil den lokale bank begyndte at vise interesse for projektet. En af grundene til det, var de utallige timer Henrik brugte på at lægge budgetter – realistiske, konservative, men alligevel med sorte tal på bundlinjen.

Banken krævede dog, at andre investorer kom ind i billedet. Vækstfonden var klar nærmest med det samme.

”Men det er dyre penge, og det ville tage overskuddet. Så jeg ledte videre”.

Løsningen blev et sælgerpantebrev, som den tidligere ejer accepterede. Dyrere end et realkreditlån, men langt billigere end Vækstfonden. Det er en anden af Henriks erfaringer, som han godt vil give videre: Få den tidligere ejer engageret mere i den fremtidige drift.

Til gengæld for det engagement kunne Henrik med sine år som driftsleder overtager sælgers skattegæld som følge af succession.

Den tidligere ejer producerede buræg. Henrik Winterø Pihl forlangte, at burene skulle ud og produktionen lægges om til skrabeæg. Dyrt for den tidligere ejer, men det viste sig at være forudsætningen for, at produktionen kunne fortsætte. Og dermed endnu et råd:

”Hold dig fra gamle ejendomme, hvor du kan få masser af overraskelser, og stil krav til sælgeren”, påpeger han.

Henrik og hans kæreste overtog ejendommen i 2017. En måned senere fik de deres første fælles barn.

”Der var travlt. Rigtig travlt”, husker Henrik. Men midt i al travlheden er det vigtigt at huske familien.

”Familien er vigtigere for mig end noget andet”, understreger han og giver dermed endnu et råd videre.

”Jeg kunne godt have sparet mere op. Men så havde jeg ikke haft kone og børn i dag. Og så havde jeg heller ikke været selvstændig”.

Henriks første år som ægproducent blev rundet af med et regnskab, der viste overskud – og endda var foran budgettet. Det andet år ser også ud til at lande over budget med overskud.

Nu – fem år efter at han startede som driftsleder – ved Henrik meget mere om høns. I dag er den største udfordring, at der ikke uddannes unge, der ved noget om fjerkræ. Og det er en skam, mener Henrik.

Ikke bare for ham og andre ægproducenter. Men det er også ærgerligt for de unge selv.

”For mange flere unge skal tænke ud ad boksen og satse på noget andet end de traditionelle produktionsgrene. Det er her en stor del af fremtiden ligger, hvis man vil være selvstændig”, lyder det sidste af Henriks råd.

Sponsoreret Gjensidige

Hør podcasten: Hvad tænker fremtidens landmænd?

Livet som ung landmand kan være udfordrende. I podcasten ’Kom godt i gang som landmand’ besøger vi en nybagt mælkeproducent og to studerende fra agrarøkonom-uddannelsen, hvor de bliver uddannet til at drive eget landbrug. I podcasten fortæller de om deres økonomiske overvejelser og de udfordringerne, som den travle landmandshverdag kan give for familieliv og social omgangskreds.

Lyt til podcasten ved at afspille direkte her: 

Eller hør podcasten direkte i podcast-appen på din iPhone: Kom godt i gang som landmand - LandbrugsMedierne

FÅ START-UP GUIDEN "KOM GODT I GANG SOM LANDMAND" 

Overvejer du også at blive selvstændig landmand eller er du midt i processen? Hent vores start-up guide ”Kom god i gang som landmand” her og få inspiration til alle de mange små og store valg, du skal træffe, før du kan kalde dig selvstændig landmand.

I start-up guiden får du gode råd ​​om hvordan du får styr på din drøm og lægger en plan, alt fra skat og ejerform til miljøtilladelser, forsikringer og vigtigheden af at få ægtefællen med på drømmen og meget mere.

Sponsoreret Gjensidige

Start-up guiden udgives af LandbrugsMedierne i samarbejde med Gjensidige og LMO.

Emneord

sponsoreret , Gjensidige , årets unge landmand , start-up , selvstændig

Forsiden lige nu