Af Jens Kornbeck, analytiker, Agrocura
I denne uge kommer der en stime af både danske og amerikanske regnskaber.
Verdens mest værdifulde selskab kommer med regnskab i aften efter børsen i USA lukker kl. 22. Og allerede i går viste investorerne stor tillid til Apple, ved at sende aktien op med over 2 procent.
Tendensen i indeværende regnskabs sæson for første kvartal, er generelt en fremgang, og indtjeningen i de amerikanske virksomheder ligger i snit 10 procent højere end samme periode sidste år.
Generelt er det de store teknologivirksomheder, der fører an i fremgangen, da regnskaber fra, e-handelsplatformen Amazon, Microsoft og Alphabet (Google) i sidste uge overraskede markedet positivt, og førte til fine stigninger.
Herhjemme kommer der i denne uge også en strøm af regnskaber, blandt andet fra Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi, Novo Nordisk. Og netop Novo Nordisk som ligger i mange danskeres pensionsportefølje, bliver spændende at følge, da selskabet har taget nogle solide tæsk ved de seneste 3. kvartals-regnskaber, og det seneste år er faldet med 27 procent.
Generelt har vi indtil nu set fine regnskaber fra de fleste virksomheder i Danmark, og forventer også det vil være gældende for de kommende regnskaber.
Relaterede artikler
Kommentarer