Stærk eksport fortsætter: Slagteri lægger 60 øre på noteringen

Himmerlandskød A/S hæver oksenotering med 60 øre pr. kg.

En ekstraordinær god handel med kunder i det sydlige Europa smitter nu af på noteringen.

Det er meldingen fra Himmerlandskød A/S, som i denne uge løfter oksenoteringen med 60 øre pr. kg. Stigningen går til kategorierne stude, kvier og køer under 42 måneder samt køer over 42 måneder.

Himmerlandskød A/S mærker især en øget interesse fra Italine, der efterspørger bagkødsprodukter fra hundyr til nye og eksisterende kunder. Efterspørgslen efter plusprodukter såsom lever, hjerter og tunger fra europæiske og asiatiske kunder er også i fremgang.

Salget til foodservice forløber positivt grundet flere og flere arrangementer, hvor gæsterne skal have dyre kalve- og okseudskæringer. Til detailhandlen er der en pæn afsætning af de fleste kategorier, melder slagteriet.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle