Stærke sorter af hestebønner skal erstatte sojabønner til foder

Høsttidspunktet skal rykkes frem, og mængde- og proteinudbyttet skal øges væsentligt. Nye sorter skal udvikles i stort projekt og ventes klar til praksis om ca. otte år.

Med et samlet budget på 46 mio kroner over fem år arbejder for­skere og forædlere på at udvik­le nye hestebønnesorter, der skal være så attraktive, at de økono­misk kan konkurrere med vårbyg og kan produceres billigere end prisen for importeret sojabønner.

Målet er i første omgang at dyrke 100.000 ha med hestebønner til en værdi af 1,5 mia kroner. 

I øjeblikket importeres soja­bønner fra Sydamerika som prote­infoder til grise, køer og høns sva­rende til, at det lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland. Det giver miljømæssigt mange be­lastninger, som man kunne und­gå, hvis proteinprodukionen ske­te lokalt herhjemme.

Herudover svinger prisen på soja temmelig meget, og der er ikke noget, der tyder på, at sojaprisen på sigt vil falde. En lokal produktion vil der­imod stabilisere forsyning og pris. 

Størst potentiale 

Det forudsætter, at man kan finde en egnet proteinproduceren­de plante, hvor egenskaberne er i top. Derfor vil forskere fra uni­versiteterne i Aarhus og Køben­havn, DLG, planteforædlere på Sejet Planteforædling og Nordic Seed sammen med forskere fra Finland, England og Canada ud­vikle nye sorter af hestebønner, som vurderes til at være den pro­teinproducerende plante, der er mest potentiale i.

I alt 25 perso­ner vil være beskæftiget med det stort anlagte projekt. Der samar­bejdes på tværs af Nordatlanten, fordi problemerne med for lang vækstsæson i forhold til klimaet her ligner hinanden. 
»Som udgangspunkt har vi søgt efter hestebønnemateria­le, såvel nyere sorter som ældre linjer. ialt ca. 200 linjer. På den måde har vi samlet genmateria­le med mange forskellige egen­skaber. Alle linjer er sået ud på forædlingsstationerne i Horsens og på Lolland,« fortæller profes­sor Jens Stougaard, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, der står i spid­sen for projektet. 

Egenskaber 

Projektet satser på, at hestebøn­ner skal erstatte en del af vårbyg­arealet. De er begge vårafgrøder, og hestebønner vil derfor pas­se fint ind i sædskiftet, der med hestebønnernes egenskaber som f.eks. kvælstoffikserende vil for­bedre sædskifter, der ofte ude­lukkende består af kornafgrøder og raps. 

Det kræver, at hestebøn­ner kan konkurrere med vårbyg. Derfor skal udbyttet 10-15 pro­cent op i forhold til de ca. 50 hkg pr. ha i dag. Proteinudbyttet skal også øges væsentligt over de nu­værende 30 procent. I første om­gang satser man på totaludbyttet af protein. 

Endelig skal vækstsæsonen gøres kortere, så der kan høstes i august. Det nedsætter risikoen for en vanskelig høst med større tør­ringsbehov, og det giver mulighed for at så vinterhvede rettidigt. 

»De udsåede linjer skal vurde­res, måles og vejes for en række potentielle egenskaber over et par år. Derefter vil vi anvende en ny genteknologi, hvor vi finder egen­skabsvarianterne i DNA-sekven­ser og sammenholder det med data fra markforsøgene. Denne nye genmarkørteknologi, der kal­des genombaseret forædling, gør at selv om forædlingstiden ikke forkortes væsentligt, så gøres den mere effektiv og mere præcis, så markafprøvningen reduceres, og der er plads til at afprøve mere materiale i projektet,« siger Jens Stougaard. 

Når man først forventer nye sorter i praksis om otte år, mens projektet varer fem, så skyldes det, at nye sorter skal opforme­res, så der er frøudsæd nok. De nye sorter skal kunne bruges på såvel økologiske som konventionelle brug.

Hestebønner skal ikke tilføres gødning, da planten er N-fikserende og endvidere afle­verer 40-50 kg N til efterfølgen­de afgrøde, men på sygdoms- og ukrudtssiden skal den kunne kla­re sig uden pesticider. 

»Derfor skal nye sorter have gode konkurrenceevner over for ukrudt og angreb af f.eks. bedelus, rust og chokoladeplet. Endvidere skal nye sorter helst være mere tørkeresistente end de nuværen­de. Som det er nu, er hestebønner kun aktuelle på de fede jorder, mens der skal kunne vandes på sandjorder,« siger Jens Stougaard.

Stougaard mener, at hestebøn­ner i fremtiden vil blive en god hjemmeavlet proteinafgrøde for husdyrproducenter, men, at de også kunne være af interesse for rene planteproducenter både sæd­skifte- og prismæssigt. 

 

Faktaboks

Projekt NORFAB:

  • Navnet betyder hestebønner i det nordlige.
  • Budget 46,4 mio kroner, heraf 27,5 mio fra Innovationsfonden.
  • Varighed: Fem år.
  • Deltagere fra Danmark: Universiteter Aarhus og København, DLG, Sejet Planteforædling og Nordic Seed.

DET BETYDER DET i praksis:

Hestebønner fikserer kvælstof som ammoniak:Nye hestebønnesorter skal erstatte noget af vårbyggen i sædskiftet. Det vil give et bedre sædskifte, fordi hestebønner fi kserer kvælstof. Kvælstoffi ksering vil sige, at luftens frie kvælstof kan omdannes til ammoniak, som planterne kan udnytte. Det er en symbiose mellem planter (f.eks. ærteblomstfamilien) og nogle kvælstoffi kserende knoldbakterier (Rhizobium).

Egenskaber ved hestebønne:Nye hestebønne-sorter skal give 10-20 hkg højere udbytte end i dag, hvor det er på 50 hkg pr. ha. Endvidere skal totaludbyttet af protein væsentligt i vejret, og der kigges på en række egenskaber, der skal gøre sorterne egnede til både økologisk og konventionel dyrkning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle