Med et samlet budget på 46 mio kroner over fem år arbejder forskere og forædlere på at udvikle nye hestebønnesorter, der skal være så attraktive, at de økonomisk kan konkurrere med vårbyg og kan produceres billigere end prisen for importeret sojabønner.
Målet er i første omgang at dyrke 100.000 ha med hestebønner til en værdi af 1,5 mia kroner.
I øjeblikket importeres sojabønner fra Sydamerika som proteinfoder til grise, køer og høns svarende til, at det lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland. Det giver miljømæssigt mange belastninger, som man kunne undgå, hvis proteinprodukionen skete lokalt herhjemme.
Herudover svinger prisen på soja temmelig meget, og der er ikke noget, der tyder på, at sojaprisen på sigt vil falde. En lokal produktion vil derimod stabilisere forsyning og pris.
Størst potentiale
Det forudsætter, at man kan finde en egnet proteinproducerende plante, hvor egenskaberne er i top. Derfor vil forskere fra universiteterne i Aarhus og København, DLG, planteforædlere på Sejet Planteforædling og Nordic Seed sammen med forskere fra Finland, England og Canada udvikle nye sorter af hestebønner, som vurderes til at være den proteinproducerende plante, der er mest potentiale i.
I alt 25 personer vil være beskæftiget med det stort anlagte projekt. Der samarbejdes på tværs af Nordatlanten, fordi problemerne med for lang vækstsæson i forhold til klimaet her ligner hinanden.
»Som udgangspunkt har vi søgt efter hestebønnemateriale, såvel nyere sorter som ældre linjer. ialt ca. 200 linjer. På den måde har vi samlet genmateriale med mange forskellige egenskaber. Alle linjer er sået ud på forædlingsstationerne i Horsens og på Lolland,« fortæller professor Jens Stougaard, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.
Egenskaber
Projektet satser på, at hestebønner skal erstatte en del af vårbygarealet. De er begge vårafgrøder, og hestebønner vil derfor passe fint ind i sædskiftet, der med hestebønnernes egenskaber som f.eks. kvælstoffikserende vil forbedre sædskifter, der ofte udelukkende består af kornafgrøder og raps.
Det kræver, at hestebønner kan konkurrere med vårbyg. Derfor skal udbyttet 10-15 procent op i forhold til de ca. 50 hkg pr. ha i dag. Proteinudbyttet skal også øges væsentligt over de nuværende 30 procent. I første omgang satser man på totaludbyttet af protein.
Endelig skal vækstsæsonen gøres kortere, så der kan høstes i august. Det nedsætter risikoen for en vanskelig høst med større tørringsbehov, og det giver mulighed for at så vinterhvede rettidigt.
»De udsåede linjer skal vurderes, måles og vejes for en række potentielle egenskaber over et par år. Derefter vil vi anvende en ny genteknologi, hvor vi finder egenskabsvarianterne i DNA-sekvenser og sammenholder det med data fra markforsøgene. Denne nye genmarkørteknologi, der kaldes genombaseret forædling, gør at selv om forædlingstiden ikke forkortes væsentligt, så gøres den mere effektiv og mere præcis, så markafprøvningen reduceres, og der er plads til at afprøve mere materiale i projektet,« siger Jens Stougaard.
Når man først forventer nye sorter i praksis om otte år, mens projektet varer fem, så skyldes det, at nye sorter skal opformeres, så der er frøudsæd nok. De nye sorter skal kunne bruges på såvel økologiske som konventionelle brug.
Hestebønner skal ikke tilføres gødning, da planten er N-fikserende og endvidere afleverer 40-50 kg N til efterfølgende afgrøde, men på sygdoms- og ukrudtssiden skal den kunne klare sig uden pesticider.
»Derfor skal nye sorter have gode konkurrenceevner over for ukrudt og angreb af f.eks. bedelus, rust og chokoladeplet. Endvidere skal nye sorter helst være mere tørkeresistente end de nuværende. Som det er nu, er hestebønner kun aktuelle på de fede jorder, mens der skal kunne vandes på sandjorder,« siger Jens Stougaard.
Stougaard mener, at hestebønner i fremtiden vil blive en god hjemmeavlet proteinafgrøde for husdyrproducenter, men, at de også kunne være af interesse for rene planteproducenter både sædskifte- og prismæssigt.
Faktaboks
Projekt NORFAB:
- Navnet betyder hestebønner i det nordlige.
- Budget 46,4 mio kroner, heraf 27,5 mio fra Innovationsfonden.
- Varighed: Fem år.
- Deltagere fra Danmark: Universiteter Aarhus og København, DLG, Sejet Planteforædling og Nordic Seed.
DET BETYDER DET i praksis:
Hestebønner fikserer kvælstof som ammoniak:Nye hestebønnesorter skal erstatte noget af vårbyggen i sædskiftet. Det vil give et bedre sædskifte, fordi hestebønner fi kserer kvælstof. Kvælstoffi ksering vil sige, at luftens frie kvælstof kan omdannes til ammoniak, som planterne kan udnytte. Det er en symbiose mellem planter (f.eks. ærteblomstfamilien) og nogle kvælstoffi kserende knoldbakterier (Rhizobium).
Egenskaber ved hestebønne:Nye hestebønne-sorter skal give 10-20 hkg højere udbytte end i dag, hvor det er på 50 hkg pr. ha. Endvidere skal totaludbyttet af protein væsentligt i vejret, og der kigges på en række egenskaber, der skal gøre sorterne egnede til både økologisk og konventionel dyrkning.
Relaterede artikler
Kommentarer