Sponsoreret af Sektionen for Større Jordbrug

Større Jordbrug: Der skal økonomi i gamle bygninger

De er gamle. De er smukke. Og de er bevaringsværdige. Men de har ikke længere nogen funktion. Og de koster en formue at vedligeholde.

“Vi vil rigtig gerne tage vores del af ansvaret med at vedligeholde af de bevaringsværdige og fredede bygninger på landet. Men det er en meget stor udgift, når den eneste glæde, ejerne har, er æstetikken, stoltheden og æren af at eje et stykke kulturarv,” siger Nicolas Bertouch-Lehn, der er formand for Herregårdsudvalget under Sektionen for Større Jordbrug.

Han fortæller, at udgifterne til vedligehold let kan løbe op i både hundrede tusinde kroner og halve og hele millioner kroner, fordi der stilles særlige krav til brug af både materialer og teknik, når det gælder bevaringsværdige og fredede bygninger.

Mette Bock kommer på medlemsmøde

”Der er brug for at sætte fokus på de udfordringer, der er med at vedligeholde og bevare de mange fredede og bevaringsværdige bygninger. Derfor sætter Herregårdsudvalget på et møde for medlemmerne 3. oktober på Sparresholm netop fokus på at aktivere de smukke men funktionstømte bygninger samt at appellere til at samfundet tager et større medansvar for finansieringen af vores fælles bygningskulturarv”, siger Nicolas Bertouch-Lehn.

På mødet kommer kulturminister Mette Bock og holder et indlæg, ligesom en række eksperter i bevaring og brug af gamle bygninger deltager i debatten på mødet.


Sådan kommer du med til mødet på Sparresholm

Kontakt sekretariatet ved Nikolaj Ludvigsen på 5118 3318 og tilmeld dig. Du kan se det fulde program til slut i denne artikel.


Nicolas Bertouch-Lehn foreslår, at reglerne lempes for, at fredede og bevaringsværdige bygninger kan aktiveres og indrettes, så de i større grad kan indgå i driften og på den måde bidrage positivt, således at de kan bruges til mere end museum eller julestue, der ikke giver nogen indtægt.

Landdistrikterne kan ikke være tjent med at skulle belastes af faldefærdige bygninger som ingen har råd til at vedligeholde.

”Kunne vi få lov til at indrette bygningerne til for eksempel lager, overnatning eller kontor, så ville nogle af de mange penge, vi investerer i at bevare bygningerne, blive forrentet og bidrage økonomisk til driften”, siger han, og fortsætter:

”I dag er forrentningen af pengene lig med et rundt nul. Det er som at hælde pengene ned i et sort hul og vente på, at der om fem eller ti år skal hældes endnu flere penge ned i hullet. I nogen tilfælde er istandsættelsesopgaven så omfattende, at ejeren kan blive nødt til at låne pengene i banken – og dette uden at istandsættelsen i sig selv kan bidrage til at betale renter og afdrag.”

De store byer har markedet

”Vi, der ejer fredede og bevaringsværdige bygninger på landet, har helt andre udfordringer, end de der er ejere af lignende bygninger i byen. Vi oplever at selvom vi selv finansierer eller får tilskud til at istandsætte en fredet eller bevaringsværdig bygning, så den kan bruges til en mere moderne drift, så har vi stadigvæk ikke det marked for overnatning og kontorhoteller m.v. som man har i de større byer. Derfor er der behov for et paradigmeskifte, så staten og vi som samfund, tvinges til at tage stilling til om vi i virkeligheden ønsker at bevare de fredede og bevaringsværdige bygninger på landet og i hvilket omfang. Hvis vi som samfund har dette ønske må vi også alle bære denne fælles byrde og jeg opfordrer dermed samfundet og staten til at følge det gode engelske udtryk: ”put your money where your mouth is”.”

”Når økonomien i landbrug er så stram, som den er blevet, så har vi ikke råd til jævnligt at bruge en halv million kroner eller mere på at vedligeholde bygninger, der ikke er en del af en indtægtsgivende drift”, siger Nicolas Bertouch-Lehn.

Han forestiller sig ikke at en aktivering af bygningerne skal ændre ret meget på bygningerne set udefra. Men der kan være brug for, at der kommer mere lys ind og at en port måske skal være lidt større.

Flot aktivering af en gammel lade

Et eksempel, på at indretning af en gammel og smuk bygning kan gøres med stor respekt for det oprindelige udseende, er indretningen af en flere hundrede år gammel lade på Villerup Hovedgaard til en moderne produktion.

På Villerup Hovedgaard har ejerne valgt at bevare og nyindrette en 378 år gammel bindingsværkslade og to stalde fra 1950erne. Selvom både håndværkere og andre eksperter vendte tomlen nedad for den gamle lades tilstand, valgte ejerne at bevare og renovere den.

”Der er ingen tvivl om, at det havde været meget billigere at jævne laden med jorden og bygge nyt. Men havde vi gjort det, havde vi mistet en stor del af den stemning og den kultur, der er her på Villerup Hovedgaard”, siger Vibe Gro Falk, der ejer gården sammen med Johannes Falk.

I dag er det kun den gamle lades ydermurene af bindingsværk, der står tilbage. Men de bærer ingenting.

Både laden og staldene er nu indrettet som tiptop moderne produktionshaller, hvor de ansatte i virksomheden Pilebyg A/S fremstiller støjskærme og facadematerialer af den pil, der høstes på gårdens 260 hektar.

”Der er ingen tvivl om, at det havde været meget billigere at jævne laden med jorden og bygge nyt.

”Vi har fået en meget fin udnyttelse af de tre gamle længer. Det er næsten som i et nybyggeri”, siger Vibe Gro Falk.

Udvendig er bygningerne renoveret med meget stor respekt for det oprindelige udtryk. For eksempel er ladens gavle med bindingsværk helt bevaret, selvom væggene var tæt på at vælte.

For lille tilskud

Nicolas Bertouch-Lehn mener at det nuværende tilskud til at bevare de gamle bygninger er alt for lille.

”I dag er der sat cirka 37 mio. kr. af om året i tilskud til at bevare omkring 7.000 fredede bygninger og 30.000 bevaringsværdige bygninger i Danmark. Beløbet stammer fra dengang reglerne blev indført for 30 år siden, og det svarer til 1.000 kr. om året pr. bygning”, siger Nicolas Bertouch-Lehn.

”Når man ved hvad en håndværker koster, og at det samtidig er meget dyrt at vedligeholde en gammel bygning, så rækker det tilskud ikke ret langt. Hvis vi som samfund mener det alvorligt med at bevare de gamle bygninger, må staten enten tage et økonomisk medansvar eller revidere hvor mange bygninger der skal være fredede i fremtiden. Den nuværende situation svarer til alt for lidt smør smurt over et alt for stort brød. Vi må huske at det var staten der ville frede bygningerne og dermed er det dybt urimeligt at lade den enkelte ejer sidde med hele byrden”.

Dyr forsikring

En anden udfordring med de gamle bygninger er forsikringen af dem. En ny moderne lade koster mellem 2.500 og 10.000 pr. kvadratmeter. At genopføre en gammel fredet eller bevaringsværdig bygning med bindingsværk og stråtag koster let 15.000 til 30.000 kr. pr. kvadratmeter.

”Forsikringen af en gammel og vedligeholdt lade er meget dyrere end en ny. Forsikring af denne mersum påhviler udelukkende ejeren, hvilket jeg finder dybt urimeligt, da den jo skyldes en fredning som samfundet har pålagt ud fra en samfundsmæssig interesse, og som ejeren jo har ingen eller meget lille økonomisk gavn af”, siger Nicolas Bertouch-Lehn.

 


Program for møde på Sparresholm 3. oktober 11-16

Sparresholm Gods, 4684 Holmegaard

  • 11:00  Velkomst ved dagens vært Thomas Garth-Grüner
  • 11:15  Introduktion til dagens tema ved formand i Herregårdsudvalget Nicolas de Bertouch-Lehn
  • 11:30  Eksempler på dynamisk fredning ved arkitekt Jesper Back fra E+N
  • 11:50  Ny brug af funktionstømte bygninger – hvad virker? ved adm. direktør i BARK Sara Line Bohn
  • 12:10  Landzonelovens rammer og muligheder
  • 12:25  Udviklingsmuligheder for fredede og bevaringsværdige bygninger ved enhedschef Merete Lind Mikkelsen ved Slots- og Kulturstyrelsen
  • 13:00  Frokost
  • 13:30  Rundvisning på Sparresholm ved vært Thomas Garth-Grüner
  • 14:00  Politiske initiativer i forhold til at undgå, at fredede og bevaringsværdige bygninger overgår til forfald ved kulturminister Mette Bock
  • 14:45  Paneldebat ved moderator advokat Philip Thorsen ved Mazanti Andersen og partners
  • 15:30  Opsamling og afrunding ved moderator advokat Philip Thorsen ved Mazanti Andersen og partners
  • 15:45  Afslutning på dagen ved formand i Herregårdsudvalget Nicolas de Bertouch-Lehn

 

Tilmelding

Deltagergebyret er 300 kr., og tilmelding er nødvendig til sekretariatet hos Nikolaj Ludvigsen på 5118 3318.

Som et særligt tilbud til nye medlemmer giver vi lige nu gratis medlemskab resten af 2018.

Ring på 33 39 44 58 for at høre om fordele ved et medlemskab.


Faktaboks

Det mener Sektionen for Større Jordbrugs Herregårdsudvalg

Hvis vi som samfund vil bevare vores fælles bygningskulturarv i landdistrikterne, hvor der ikke nødvendigvis er et marked for flere hoteller, kontorer m.v., så må samfundet også til lommerne og betale prisen for det. Det er urimeligt at det er ejerne der skal stå tilbage med hele byrden alene.

Hvis vi derimod ikke ønsker at bruge flere penge på bygningskulturarven i landdistrikterne, må staten som konsekvens deraf, affrede en del af bygningerne og dermed fritstille ejerne til at kunne nedrive dem eller ombygge dem helt, til noget brugbart. Landdistrikterne kan ikke være tjent med at skulle belastes af faldefærdige bygninger som ingen har råd til at vedligeholde.

Der bør forudgående foretages en prioritering af bygningerne, så man kun beholder det allerbedste / allervigtigste, i forhold til hvad samfundet er villige til at betale for, og så til gengæld lade staten finansiere en langt større andel af det tilbageværende end det er tilfældet i dag.

Emneord

sponsoreret , Sektionen for Større Jordbrug

Forsiden lige nu