Ny L&F analyse dokumenterer, at effekten af pesticidafgiften er lille. Politikerne bør tage andre instrumenter i brug, hvis man vil nedsætte forbruget af bekæmpelsesmidler, lyder opfordringen fra Større Jordbrug.
Afgifter på pesticider har store økonomiske konsekvenser for landmændenes bundlinje, men beskeden effekt på den samlede anvendelse af bekæmpelsesmidler.
Derfor bør politikerne afskaffe pesticidafgiften, der koster landbruget mere end en halv milliard kroner om året.
Sådan lyder opfordringen fra Landbrug & Fødevarers Sektion for Større Jordbrug i det seneste nyhedsbrev.
Ny analyse
Frederik Lüttichau, formand for Større Jordbrug, henviser i nyhedsbrevet til en ny analyse af de økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af pesticidafgiften, som Landbrug & Fødevarer har foretaget på foranledning af Sektionen for Større Jordbrug.
Analysen slår fast, at der vil være små, men positive samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med at afskaffe afgiften.
For landbruget derimod vil en afskaffelse af pesticidafgiften potentielt have ’betydelige og positive effekter i form af stigende investeringer.’
Internationalt studie
I analysen henviser Landbrug & Fødevarer desuden til et internationalt studie fra 2017, som fastslår at pris-følsomheden på en pesticidafgift er meget lav.
»Beskatning af bekæmpelsesmidler er dermed et velegnet instrument til at opkræve et skatteprovenu. Men det betyder også, at afgifter har ringe til ingen effekt på den samlede anvendelse af bekæmpelsesmidler,« skriver Større Jordbrug.
Uegnet instrument
I den nye analyse fra L&F konkluderes, at en årsag til den ringe prisfølsomhed er, at anvendelsen af bekæmpelsesmidler er underlagt omfattende godkendelsessystem, der bl.a. begrænser antallet af midler, der er til rådighed.
Godkendte midler er derudover omfattet af maksimal doseringer, ligesom mange års fokus på vejledning og uddannelse af landmændene har betydet, at Danmark har et lavt forbrug også i en international sammenhæng.
Dpbbeltregulering
»Samlet set betyder det, at midlerne anvendes behovsbestemt og i mindst mulig dosis, hvor valget reelt er mellem brug eller ingen brug med store driftsøkonomiske tab til følge. Afgiften på bekæmpelsesmidler får dermed karakter af dobbeltregulering,« konstaterer Større Jordbrug.
»I Større Jordbrug vil vi i 2018 fortsætte kampen for at pesticidafgiften afskaffes helt. Hvis man politisk vil nedsætte forbruget bør man overveje andre instrumenter end en afgift,« lyder budskabet.
Faktaboks
Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-2021 (regeringen (V, LA og Kons.) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF) mødes i 2018 for at evaluere pesticidafgiften.
Danmark er et af de få lande i EU, der har en pesticidafgift. Hverken Tyskland eller Polen har en tilsvarende afgift.
Sverige og Frankrig er blandt de lande, der har en pesticidafgift. Her er den dog langt lavere end i Danmark.
Ifølge Skatteministeriet er provenuet fra den franske pesticidafgift på ca. 300 mio. kr., mens den danske er på godt 500 mio. kroner i 2016.
I november 2017 skrev skatteminister Karsten Lauritzen i et svar til Skatteudvalget: »Når disse provenuer sammenlignes med den solgte mængde pesticider, svarer det til, at den gennemsnitlige afgift pr. kg aktivstof i Danmark er ca. 250 kr., mens den i Frankrig er ca. 4 kr.«
