Større Jordbrug: Vi har brug for kapital udefra

Eksterne investorer er mere end velkomne til at skyde penge i dansk landbrug, lyder det fra Større Jordbrug.

Vi har behov for at få kapital udefra, for det giver dygtige landmænd mulighed for at prøve kræfter med selv at drive en landbrugsvirksomhed.

Sådan lyder det fra Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Landbrug som et skriftligt modsvar på Rasmus Blædel Larsen og Lone Andersens kronik på Altinget.

"Baggrunden for nærværende nyhedsbrev er en kronik fra Familielandbrugets formand Lone Andersen i Altinget. Her Lufter Lone Andersen sin bekymring i en meget stram overskrift for at udenlandske pengefolk er ved at underminere det danske landbrug. Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at Lone Andersen og hendes fæller i Familielandbruget har den vurdering. Men L&F - som også vi i Større Jordbrug er en del af - er bestemt ikke enige. Det er for så vidt i orden, at Lone Andersen melder sine holdninger ud, og det er vigtigt, at man i den forbindelse understreger, at det er som formand af familielandbruget – og ikke som en del af Landbrug & Fødevarers formandsskab," skriver Frederik Lüttichau i sit svar.

Et stærkt udfordret landbrug

"I forbindelse med vækstpakkerne i 2014 blev de sidste væsentlige begrænsninger i forhold til størrelse og organisationsform ændret. Det gjorde man bl.a. fordi man kunne se et stærkt udfordret landbrug, der ikke var i stand til at skabe vækst. Der var og er et udtalt behov for at få øget adgang til kapital. Det kom bl.a. frem med baggrund i et forslag fra Natur og Landbrugskommissionen. Det var dengang en socialdemokratisk ledet regering, der liberaliserede loven og den væsentligste aftalepartner var Venstre," skriver han og fortsætter:

"Også dengang blev den store skræmmekampagne sat i gang. Udenlandske spekulanter og slemme griske pensionskasser stod på spring. Det kører man så fra familielandbruget i stilling igen."

"I Større Jordbrug er vi optaget af at få skabt vækst. Vi er optaget af at få løst et meget betydeligt generationsskifteproblem. Der er i de sidste årtier skabt mange flotte og stærke virksomheder. Ja Lone, de er blevet større. Vi er snart under 10.000 fuldtidslandmænd. Begrænsninger i adgangen til at erhverve disse virksomheder, i f.eks. hvor store de må være, vil først og fremmest være en tilbagevenden til jordbrugskommissionernes indblanding, samt advokater og revisores evne til at tænke kreativt, så bl.a. små børn og svigermødre igen skal eje betydelige dele af danske landbrug.  Vi tror der er andre veje, hvor små og store brug kan trives sammen. Vi i Større Jordbrug tror imidlertid ikke, at det er en tilbagevenden til tidligere tideres bureaukratiske og anti-libereale jordlove," skriver Frederik Lüttichau og afslutter:

"Vi har behov for at kunne organisere os på nye måder. Vi har behov for at kunne få kapital udefra. AP pension er på vej. De har foretaget de første få investeringer. Det giver unge veluddannede og dygtige landmand mulighed for at få afprøvet kræfterne med at drive landbrugsvirksomhed. Er de dygtige, og er det den vej de ønsker at gå, så får de også mulighed for ejerskab."

 

 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle