Sektionen for Større Jordbrug har været i Bruxelles og fremlagt sine synspunkter for Tom Tynan, der er højrehånd for EUs landbrugskommissær Poul Hogan.
Der er fuldstændig uacceptable elementer i det forslag til omlægning af EUs landbrugsstøtte, som EU-Kommissionen har lagt frem, og som skal træde i kraft i 2020. Det mener Sektionen for større Jordbrug.
”Der er elementer i Kommissionens forslag, der går den rigtige vej. Men der er også flere dele, der tilgodeser de små landbrug. Det er en helt uacceptabel diskrimination, som vi ikke kan acceptere”, siger Frederik Lüttichau, formand for Sektionen for Større Jordbrug.
”Forslaget betyder blandt andet, at vi tvinges til at dele vores ejendomme op i mindre enheder, så vi stadig kan få en nogenlunde fair del af støttemidlerne. Det er helt tosset”.
Møde med Hogans højrehånd
Derfor har Større Jordbrug netop haft en delegation i Bruxelles og holdt møder med EUs landbrugskommissær Poul Hogans højrehånd Tom Tynan, European Landowners Organisation, der er den europæiske organisation for store jordbrug, og med Copa Cogeca, der er sammenslutningen af EUs landmænd.
”Der er meget brug for, at vi fremfører vores synspunkter, og at de bliver gentaget igen, igen og igen. Jeg er ikke naiv, og jeg tror ikke, at de møder, vi har haft, i sig selv er afgørende. Men jo flere der presser på og fremfører argumenterne, og jo flere der gentager dem, jo tungere vejer de”, siger Frederik Lüttichau.
”Vi gjorde vores budskaber klar for alle dem, vi mødtes med, og især overfor EU-Kommissionen, der har størst indflydelse på den måde landbrugsstøtten fremover skal fordeles”.
Forslag rammer skævt
Større Jordbrug pegede især på de dele af Kommissionens forslag til ændringer i landbrugsstøtten, der rammer skævt og diskriminerer større jordbrug.
Den ene ændring er indførslen af den såkaldte ’capping’, der betyder, at der lægges et loft ind over støtten, så den maksimalt kan være på 100.000 euro, svarende til cirka 750.000 kr. pr. landbrug.
”Vi fremførte at capping kommer til at betyde, at større landbrug bliver tvunget til at dele deres landbrug op i mindre enheder. Det giver både ekstra udgifter til advokater og revisorbistand, fordi virksomhederne skal dele op, og der skal laves både to, tre og i nogle tilfælde endnu flere regnskaber for hvert enkelt landbrug. Det er jo helt tosset”, siger Frederik Lüttichau.
”På det område har vi heldigvis vi allerede opnået en forbedring, fordi der i Kommissionens forslag er indført, at udgifter til løn til de ansatte kan lægges oven i loftet på 750.000 kr. På den måde kan loftet eksempelvis hæves til én mio. kr., hvis der er er lønudgifter for 250.000 kr. Det er en forbedring, men det forfordeler stadig de små landbrug”.
Mange tusind kr. i tab
En anden ting i Kommissionens forslag til ændring i støtten, som Sektionen for Større Jordbrug mener rammer skævt, er en omfordeling af støtten, der betyder, at de første hektar opnår højere betaling end de sidste hektar. For landbrug på eksempelvis 500 hektar betyder det et tab på 63.000 kr. om året, har Sektionen for Større Jordbrug beregnet.
Det er ikke vigtigt om landbruget er lille eller stort, men om man eksempelvis gør en ekstra indsats for naturen, miljøet eller klimaet. Det mener vi, man skal belønnes for.
Sektionen for Større Jordbrug
”Ud over at capping, og at de første hektar får højere større end de sidste, er uacceptable omlægninger, så er det også i direkte modstrid med en af EUs grundregler, nemlig reglen om at der skal produceres der, hvor det er mest effektivt. Det synspunkt forstod Tom Tynan godt, men han lod også forstå, at synspunktet desværre ikke vil møde megen forståelse hos andre kommissærer i Kommissionen”, siger Frederik Lüttichau.
Målretning af midler til miljø, natur og klima
På møderne fortalte Større Jordbrug også om, at mange danske landmænd som en naturlig del af deres planteavl forholder sig til, hvor effektivt kvælstoffet bliver udnyttet.
”I Kommissionen lyttede de meget interesseret til vores forslag om, at man belønner de landbrug, der viser en effektiv udnyttelse af kvælstoffet i planteavlen”, siger Frederik Lüttichau.
”For os er det vigtigt, at man som landmand bliver belønnet for at gøre noget. Det er ikke vigtigt om landbruget er lille eller stort, men om man eksempelvis gør en ekstra indsats for naturen, miljøet eller klimaet. Det mener vi, man skal belønnes for”.
Small is beautiful
Ved møderne i Bruxelles oplevede Større Jordbrug, at dyrevelfærd, økologi og ’small is beautiful’ har bidt sig fast hos beslutningstagerne.
”Vi kommer ikke uden om, at vi skal forholde os til de tre ting. Også selvom efterspørgslen hviler på et grundlag, der langt fra er fagligt oplyst.”
”Det får stor betydning for eksempelvis godkendelsen af pesticider fremover, og derfor skal vi presse på for, at det bliver en faglig og videnskabelig tilgang, der lægges til grund for den fremtidige brug af hvert enkelt pesticid”, siger Frederik Lüttichau.
