Det er lodsejernes ansvar at sikre, at tal for udsatte fasaner og ænder stemmer med virkeligheden - også selvom det kræver en mindre behagelig samtale med jagtlejerne. - Der er behov for en ekstra indsats, sagde Christina Ahlefeldt-Laurvig, afgående formand for Større Jordbrug.
Christina Ahlefeldt-Laurvig, afgående formand for Større Jordbrug, viede på årmødet onsdag en stor del af sin sidste formandsberetning til et klassisk Større Jordbrugs emne: Jagt.
Det er emne, der løbende skaber debat og dårlig omtale af bl.a. fasan- og andejagt på grund af unøjagtige indberetninger og manglende sammenhæng mellem tal for produceret, udsat og nedlagt fjervildt.
Men jagtudleje og jagt er et stort og vigtigt forretningsområde for mange større bedrifter, alt for vigtigt til, at indberetningerne får lov at sejle, selvom det ikke er lodsejerne selv, der foretager den, understregede Christina Ahlefeldt-Laurvig.
- Jagten er for mange et vigtigt forretningsområde, men det er i lige så høj grad et vigtigt element i en traditionsbåret kultur, der skaber stor værdi for mange. Både i forhold til livskvalitet og forretning. Derfor er det værd at kæmpe for at bevare den, sagde hun.
Fasaner, ænder, agerhøns
Det er især indberetningerne for udsætning af ænder, fasaner, og agerhøns, hvor det kniber med at få det rigtige datagrundlag frem, fastslog Christina Ahlefeldt-Laurvig.
Det handler konkret om, at indberetningerne af fjervildt produceret til udsætning, udsat fjervildt og nedlagt fjervildt skal hænge sammen.
- Her har 'mørketallet' på især ænder været alt for stort, sagde Christina Ahlefeldt-Laurvig.
Bøvl med CHR-register
Hun mente dog, at en del af problemerne skyldes bøvl med CHR-registret.
- Det er åbenlyst problematisk, fordi vi skal hjælpe med at inddæmme fugleinfluenza, men også fordi det giver myndighederne og dermed Vildtforvaltningsrådet de forkerte tal at arbejde med, sagde hun og opfordrede til, at eventuelle IT-problemer anmeldes til myndighederne.
Ikke skytternes skyld
Christina Ahlefeldt-Laurvig benyttede lejligheden til at beklage, at herregårdskytter har følt sig 'kastet ind under bussen' i debatten, hvor de har følt sig som uskyldige syndebukke.
- Jeg ved, at vores herregårdsskytter sætter en ære i at tingene foregår på den rigtige måde, sagde hun og understregede, at det ultimative ansvar ligger hos lodsejerne.
- I som lodsejere må engagere jer i, at indberetninger og registreringer foregår korrekt. Det skal I, fordi jagten ofte sker på vores ejendomme, fordi I skylder jeres dygtige medarbejdere at gøre det og hjælpe dem og sparre med dem.
I skal føre an
- Er jagten udlejet, skal I stadig gøre det, fordi det er jer som lodsejere, der i sidste ende sidder med konsekvenserne af de ting, der sker, eller ikke sker, på jeres ejendomme, sagde hun.
- Jeg føler mig ganske overbevist om, at det meste af det, der sker rundt omkring på vores ejendomme, foregår efter bogen, men så skal I føre an og vise det tydeligt – og på den måde præge sagernes gang positivt.
- Budskabet er, at I skal gøre en ekstra stor indsats.
Tag den svære dialog
I den livlige debat efter beretningen var der ingen, der protesterede over opsangen, og flere bakkede op.
- Som jordejere har vi det fulde ansvar for at kontrollerer jagtlejerne, sagde bl.a. Peter Oxholm Tillisch.
Christina Ahlefeldt-Laurvig tilføjede, at en kontrakt ikke er nok - man skal som lodsejer også sikre sig konkret, at tingene foregår på en ordentlig måde - og måske også tage turen ud til mergelgraven eller den afsidesliggende skov for at tjekke forholdene.
Hun medgav, at det kan være en svær samtale at tage dialogen med jagtlejerne - fordi 'der er penge i relationen'.
- Men det er kortsigtet ikke at gøre det - dialogen er den langsigtede måde at sikre sin ejendom og sin jagt på.
Bakker op om ny afgift
Christina Ahlefeldt-Laurvig kom i sin beretning ind på en lang række andre aktuelle emner, bl.a. emnet CO2-afgifter, Biodiversitetslov og den kommende planteafgiftsfond, som Landbrug & Fødevarer ønsker oprettet.
- Det er en fond, der skal finansieres med 15 kroner pr. hektar pr. landmand hvert år. I virkeligheden ser vi jo helst, at der bliver færre afgifter, og derfor kan jeg godt forstå dem, der er kritiske. Men vi var alligevel ikke i tvivl, da vi fik set nærmere på sagen, sagde Christina Ahlefeldt-Laurvig.
Hun forklarede, hvordan Landbrugsaftalen førte til en stor omprioritering af midler fra Promilleafgiftsfonden til den nye Fond for Plantebaserede Fødevarer.
- Det efterlod et meget stort hul i kassen, når det gælder helt centrale forsknings- og udviklingsindsatser til gavn for alle planteavlere. Derfor bakkede vi op om en ny planteafgiftsfond, sagde hun.
Minister skynder sig.
Christina Ahlefeldt-Laurvig tilføjede, at hun ved, at den nye fødevareminister Jacob Jensen har taget positivt imod L&Fs ønske om en fond, og at hans system nu arbejder ihærdigt med sagen.
- Vi håber, at den bliver etableret i en fart, så projekter kan gå i gang senest d. 1. juli i år.
Afgiftsfonden får en bestyrelse med otte repræsentanter fra erhvervet, hvoraf den ene bliver en fra Større Jordbrug.
- Det bliver derfor én af de mange vigtige opgaver, der venter vores udvalg i det kommende år, fastslog Christina Ahlefeldt-Laurvig.
Ros til formanden
Den afgående formand fik mange varme hilsner og taksigelser for sin indsats de sidste tre år, selvom hun selv mente, hun har været en meget temperamentsfuld formand for sekretariatet.
Men det var hendes flid, ordentlighed, retfærdighedssans og mod til at sige tingene lige ud i et stærkt mandsdomineret univers, som takketalerne hæftede sig ved.
- Du tog os med storm fra første færd og det blev du ved med, sagde f.eks. Lars Hvidtfeldt, Gl. Kirstineberg.
