Stald til salg: Få plads til 9.500 slagtesvin for 6,25 mio.

Syd for Skærbæk har LandboGruppen fået en slagtesvinestald med 2.400 stipladser til salg til 6,25 mio. kr.

Den seneste tid er der kommet flere svinejendomme til salg, hvor man for relativt få midler kan komme i gang med at producere slagtesvin. 

Nu er LandboGruppen på banen med endnu en ejendom til små penge og et pænt stort produktionsapparatet. Jord er der til gengæld ikke så meget af.

Ejendommen, der er beliggende syd for Skærbæk, sælges med 5,3 hektar, hvoraf cirka 3,5 hektar er støtteberettiget agerjord. Dertil kommer et stuehus fra 1931 på 200 kvadratmeter. Boligen er ifølge mægleren løbende vedligeholdt og er udlejet for 6.000 kr. pr. måned inkl. forbrug.

Produktionsapparatet består af ejendommens ældre længer, hvor der er indrettet storsti med fast gulv og spalter samt hule ved siderne. Her kan være cirka 1.100 grise fra 8 til 30 kg.   

Dertil kommer tre slagtesvinestalde, der er opført i 2001 og 2009 med mulighed for at indsætte grise fra 7 kg. 

Staldsektionerne er ens og består af storstier med tørfoder. Der er totalt 2.400 stipladser, og der produceres på ejendommen cirka 9.500 slagtesvin årligt, fremgår det af salgsopstillingen.

Der er ved staldene silokapacitet til cirka 80 tons tørfoder, der fyldes via mobilsnegl. 

Se ejendommen her.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle