Bent Jepsen fra Jern-vedlund skal holde sine 60.000 frilandshøner indendørs på grund af fugleinfluenza. Det betyder, at hans æg ikke længere kan sælges som friland, og det koster ham mindst 3.000 kr. om dagen.
Allerede i sidste uge blev de nye mærkater, som Bent Jepsen skal sætte på sine paller med æg, leveret. For fra i går fredag er Bent Jepsen ikke længere frilandsproducent, men producent af skrabeæg.
På grund af det værste udbrud af alvorlig fugleinfluenza i nyere tid har alle høns og andet fjerkræ skulle holdes under tag siden 6. november. Fredag har fjerkræet været spærret inde i 16 uger, og dermed er grænsen nået for, hvor længe frilandshøns må gå lukket inde. Det betyder, at æggene fra Bent Jepsens 60.0000 høner og flere andre producenter skal omklassificeres. "Fra fredag vil pakkeriet kun give os skrabeægsnoteringen, og i første omgang koster det mig 3.000 kr. om dagen", siger Bent Jepsen, der sammen med sine kone og tre ansatte driver en af Danmarks største produktioner af frilandsæg.
Dyrt for dyrevelfærden
Bent Jepsen har høner på tre ejendomme. De to af holdene overgik fredag til status af skrabeæg, mens det sidste hold, som er indsat nogle uger senere, fortsat kan klassificeres som frilandshøns indtil april. Men fortsætter staldpligten i fem uger mere - og det er der meget, der tyder på - bliver det endnu dyrere.
"Så ryger der et par tusind mere på, så vi taber omkring 5.000 kr. om dagen. Det koster det virksomheden fra dag et. Vi har været i gang i 40 år, så vi klarer den nok en måneds tid mere eller to, men så kan det ikke løbe rundt mere", siger Bent Jepsen.
Under det seneste store udbrud af fugleinfluenza i 2016/2017 var Bent Jepsen også ramt af omklassificering, der endte med at koste ham omkring 100.000 kr. Det er dog ikke kun på kistebunden, at staldpligten gør ondt.
"Vores dyr er plaget af det, og det skader dem fra dag ét at blive lukket inde, når de er vant til at kunne komme ud hver dag. Og gør man ikke noget, risikerer man, at de bliver stressede og syge. Det koster os ikke kun i arbejdstid, fordi vi skal give ekstra grovfoder og strøelse for at holde dem beskæftiget, men også på produktionsresultaterne, fordi dyrene er stressede", siger Bent Jepsen.
Uretfærdigt åg
Når der bliver fundet fugleinfluenza i Danmark eller resten af EU, får det store konsekvenser for eksporten af fjerkræprodukter, da en række lande uden for EU, såsom Sydkorea og Sydafrika, stopper deres import.
For 2016 udbruddet har man estimeret det samlede tab for branchen til 108 mio. kr., hvoraf langt den største del, 93 mio. kr., lå hos slagtekyllingesektoren. Noteringerne for slagtekyllingeproducenterne er da også faldet med mellem 25-30 øre i denne omgang, men Bent Jepsen mener, det er uretfærdigt, at de omkring 17 frilandsproducenter, der slet ikke eksporterer i samme mængder, skal tage et lige så stort tab.
"Det er uanstændigt, at pakkeriet skærer os ned til skrabeægsnotering nu, især fordi vores notering i forvejen har været presset i bund i de sidste år", siger Bent Jepsen.
"Jeg kan ikke gøre noget for at minimere vores tab, bare fordi vi bliver sat ned i notering. Vi har samme udgifter til foder og vedligehold af hønsegården, for vi har da en klar forventning om at kunne få hønsene ud igen".
Frilandsæg udgjorde 7,3 procent af salget af æg i 2020. Pakkeriet Danæg har ikke ønsket at kommentere kritikken af noteringen.
Faktaboks
Aldrig set større udbrud
- Aldrig tidligere har Danmark eller Europa oplevet en lignende situation med så massive smitteudbrud af fugleinfluenza.
- Nogle lande er ramt for første gang, og andre steder har man måtte slå flere millioner dyr ned for at hindre yderligere smitte.
- I Danmark har der været tre større udbrud i fjerkræbesætninger samt mange fund i vilde fugle.
