Staldregler kan betyde mindre mælk til mejerier

Landmænd ærgrer sig over, at gode stalde forældes efter Lov om dyrevelfærd, og mener samtidig, at det kan resultere i mindre mælk til mejerierne.

Dyrevelfærd er vigtig. Det mener mælkeproducenterne Mathiijs Westra og Poul Sørensen også, men man kan lave dyrevelfærd på mange andre måder end at bestemme dimensionen på stalde ned i mindste detalje. Det gør man i Loven om dyrevelfærd, hvor stalde fra før 2010 i 2034 skal leve op til ny og større mål for eksempelvis længde og bredde af båsene.

Ifølge de to mælkeproducenter er det nødvendigt at råbe vagt i gevær allerede nu, selv om loven først gør mange stalde ulovlige i 2034.

- Det har allerede nu betydning for finansieringen af et landbrug, hvis man kan se, at stalden er ulovlig om 12 år, og stalden skal nedskrives meget hurtigt eller væk med det samme, siger Mathiijs Westra.

Han har konstateret, at mange kvægbrug i nabolaget med en stald fra før 2001 bliver solgt til andre end mælkeproducenter.

- Jeg tror, mejerierne ender med at få indvejet mindre mælk, så det kan få store konsekvenser, og det er danske særregler, siger han.

Mathiijs Westra har ikke noget imod at forbedre sin stald. Men helt præcise krav om længden af en bås og bredden af en gang gør det umuligt at leve op til de nye regler i praksis.

- Jeg kan ændre bredden af en bås ved at lave færre, men hvis jeg forlænger båsene, bliver gangen imellem for smal. Det er ikke praktisk muligt uden at bygge nyt. Det er ressourcespild, når man har noget, der fungerer godt, siger han.

Mathiijs Westra og Poul Sørensen peger på, at dyrevelfærd er meget andet end størrelsen af en bås.

- 80 procent af dyrevelfærd er management. Vi har høj ydelse, sunde køer og lav dødelighed. Der må være andre måder at måle dyrevelfærd end med en tommestok, siger de og opfordrer i et brev til Dansk Kvæg om at hjælpe med at forlænge livet af deres stalde.

Alvorlig sag

Chr. Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, tager opråbet meget alvorligt.

- Jeg giver dem ret. Dyrevelfærd handler i høj grad om dem, der går i staldene. Vi har mange data, og man kan bedre læse dyrevelfærd ud fra dødelighed, medicinforbrug og skader end med et målebånd, og så er det jo ligegyldigt, hvornår stalden er fra, siger han.

Dansk Kvæg er ved at lave en undersøgelse hos alle landmænd om, hvorvidt de vil udvide eller stoppe. Det kan være med til at give et billede af, om der simpelthen bliver mindre mælk, påpeger han.

Samtidig opfordrer han mælkeproducenter til selv at tage benene på nakken og være med på de tiltag, der godt kan lade sige gøre.

- Så skal jeg nok rende politikerne på dørene med resten, siger han.

Slide stalden op

Steen Nørgaard Madsen, formand for Mejeriforeningen tager også sagen alvorligt.

- Det er problematisk, når lovgivning griber ind i den naturlige udvikling. Men man skal selvfølgelig tage de nye regler med i betragtning, når man reparerer og forbedrer, siger han.

Det vil ærgre ham, hvis reglerne resulterer i mindre mælk, og produktionen flytter til andre lande, hvor kravene til produktionen er mindre og klimaaftryk og dyrevelfærd dårligere.

- Jeg køber ind på idéen om, at man skal kunne skabe dyrevelfærd på en anden måde og så slide stalden op, og det vil vi støtte, siger han.

Faktaboks

Baggrund

  • Fra 2034 skal Dyrevelfærdsloven for kvæg være fuldt implementeret, og det vurderes, at måske flere hundrede tusinde staldpladser ikke længere kan anvendes
  • Nogle krav kan ombygninger hjælpe på, andre krav, for eksempel længde af bås, vil for en del kræve helt ny stald
  • To landmænd beder L&F Kvæg om at regne på konsekvenserne

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle