'Ordet er Frit' skrives af et fast panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Gitte Grønbæk, direktør, Landbrugets Biomasseleverandører
Vi forvalter store værdier i landbruget, når vi taler den grønne omstilling. At jorden er mange penge værd, hvis den ligger inden for byudviklingsområder, har vi vidst længe. Nu er vores jord også mange penge værd, hvis det ligger i et område, hvor der kan sættes solceller op. Her betaler investorerne rask væk 400.000 kroner per hektar. På det seneste ser det også ud til, at det er attraktivt at købe jord op omkring kommende biogasanlæg. Her tilbydes også rigtig gode priser per hektar. Helt nøjagtigt hvorfor, ved jeg ikke. Måske kalkuleres der med, at der samtidig investeres i en græsproteinfabrik. Så der selvsuppleres med biomasse til biogasanlægget?
Derfor undrer det mig ikke, at det går lidt trægt med at få gang i udtagning af lavbundsjorder. Måske er betalingsvilligheden fra det offentlige ikke helt på omgangshøjde med øvrige investorer? Måske er det ikke gået op for ekspropriationsmyndighederne, at taksterne skal hæves en hel del, hvis det skal være interessant at sælge sit lavbundsareal til udtagning, eller når der skal gives erstatning ved nedgravning af elkabler eller opsætning af højspændingsmaster på landbrugsjord for at transportere den grønne strøm?
Lige nu er det særdeles vigtigt, at vi holder styr på værdistrømmene i landbruget. Og der er mange værdistrømme at holde styr på. Det handler blandt andet om husdyr, afgrøder, jord, halm, husdyrgødning, efterafgrøder, biogas, slam på landbrugsjord og sidst, men ikke mindst biogent CO2. Mange er særdeles vigtige elementer i den grønne omstilling, idet der er tale om CO2-neutrale energikilder, som kan erstatte fossile energikilder.
Vores husdyrgødning er penge værd til produktion af biogas. Og samtidig får vi en lille reduktion af CO2-udledningen på bedriften. Gaspriserne er faldet tilbage. Men i en verden, der i mange år frem vil være afhængig af en energitæt energiform som gas, vil biogas produceret på husdyrgødning få en stigende værdi. Ikke mindst på baggrund af CO2-certifikater, der dokumenterer, at gassen er produceret på husdyrgødning. Disse certifikater er nemlig allerede nu markant dyrere end øvrige CO2-certifikater, der sælges sammen med biogassen.
I landbruget skal vi være meget bevidste om værdien af planteproduktion. Vi er det eneste erhverv ud over skovbrug, der ved hjælp af vores planter binder CO2 fra luften. Og selv med IPCC´s regnemetoder for udledning har vi en nettobinding på cirka 23 millioner ton CO2 per år i landbruget. Vi mennesker, vores dyr eller energiproducerende anlæg som biogas og forbrændingsanlæg forbrænder den energi, vores planter har lagret i det organiske materiale, og restproduktet er biogent CO2. Og det er denne biogene CO2, der bliver værdifuld i den grønne omstilling.
Vi skal sikre os en del i den værdi, der skabes i sidestrømmene. Der tales meget om CO2-fangst både ved biogasanlæg og ved forbrændingsanlæg, der anvender organisk materiale, for eksempel halm. Her er der tale om fangst af biogent CO2. Biogent CO2 er et ’råstof’, som bliver værdifuldt, da det i sagens natur er CO2-neutralt. Det er fundamentet for at kunne lave for eksempel grøn metanol som fremtidigt brændstof til de store skibe eller kerosen, som er grønt brændstof til fly. Biogent CO2 kan også bruges til at effektivisere biogasanlæggene og øge metanproduktionen.
Min opfordring skal være, at vi altid starter en klimadebat med, at vi, landbruget sammen med skovbrug, er de eneste erhverv, der hver dag i vækstsæsonen binder CO2. Og som både producerer fødevarer og skaber grundlag for den grønne omstilling.
