Staten kæmper mod tiden for at låne penge ud

Over seks år efter idéen om at låne penge ud til rentable landbrug blev født, er 342 mio. kr. ud af en milliard lånt ud. Til februar udløber puljen. Direktør håber at nå endnu flere lån.

Det haster med at få ansøgningen ind, hvis man vil have del i en pulje ledige millioner til udvikling, nybyggeri og investeringer i landbruget.

Trods flere års arbejde er nemlig ’kun’ 342 mio. kr. ud af den samlede pulje kommet ud at arbejde hos 55 landbrug fra Dansk Landbrugskapital (DLK), der med 500 mio. statslige penge og 500 mio. kr. fra fire pensionskasser ellers blev stiftet for at sætte markant og mærkbart blus på investeringerne og skabe flere velpolstreede landbrug.

Landbrugsdirektør i Vækstfonden, Lene Gade Hovmøller, der administrerer DLK, arbejder nu på højtryk for at nå at få skrevet aftaler på flest mulige af de mange ledige millioner.

"Det er sidste udkald. Lige nu oplever vi faktisk et rigtig fint træk. Vi har rigtig mange gode dialoger omkring løsninger, hvor DLK indgår, men vi har også en lukkeperiode, der hedder februar 2022, så der er ikke længe til. Det er så vigtigt, at vi nu får pengene ud at arbejde til gode bæredygtige projekter", forklarer hun.

Landbrugsdirektøren ønsker ikke at forholde sig til, om det er tilfredsstillende, at der indtil nu kun er brugt omkring en tredjedel af de politisk afsatte midler til investeringer i landbruget, og at der endda måtte en forlængelse på et helt år i puljeperioden for at komme derop.

Hvor meget håber I at nå at låne ud?

"Det er svært at sige, men vi vil gerne nå ud til endnu flere. Vi ved, at der er brug for kapitalen derude. Og det kan tænkes, at der sidder flere, der ikke kendte til muligheden i DLK, og jeg håber da, at vi stadig kan nå at få dem med. Ellers vil det være så ærgerligt", forklarer hun.

Udskældt for høj rente

DLK blev lanceret som idé af daværende erhvervsminister Henrik Sass Larsen som løsning på landbrugets udfordringer med høj gæld og mange konkurser i 2015. Derfor fik initiativet hurtigt tilnavnet Sass- puljen.

Der gik dog to år, før løsningen faldt på plads med pensionspenge. Derefter fulgte en længere periode, hvor ordningens muligheder skulle udbredes til både rådgivningscentre, banker og landmænd.

Ordningen udmærker sig ved, at lånet er et ansvarligt lån og derfor ligger alleryderst i kreditrækkefølgen. Også endda efter kassekreditten. Desuden er det uopsigeligt og kan tælle med som egenkapital for landbruget.

Fra landbruget har der dog også tidligere lydt kritik af, at lånet er dyrt med sine 10 procent i rente årligt.

Lene Gade Hovmøller glæder sig dog indtil videre over de aftaler, der er indgået med de 55 landbrug.

"Vi har lavet mange forskellige investeringer, fra udvidelser til nyt malkeanlæg og saneringer. Det spænder meget vidt, men er typisk langsigtede investeringer - og også typisk investeringer i animalsk produktion. Som det ser ud lige nu, har vi flest på mælkeproduktionen", forklarer hun.

Nu håber direktøren på en slutspurt, så flest mulige millioner kommer i spil.

"Vi skal nå så mange som muligt. Vi ved, at der er brug for kapitalen derude", slår hun fast.

Faktaboks

 Dansk Landbrugskapital 

  • I maj 2015 lancerede erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) en hjælpepakke, der skulle skubbe til investeringer, generationsskifter og konsolidering i landbruget.
  • I 2017 blev Dansk Landbrugskapital stiftet under Vækstfonden med 500 mio. kr. fra staten og 500 mio. kr. fra 4 pensionskasser. 
  • Lånene er ansvarlige lån og regnes derfor med som egenkapital. Renten er 10-10,5 procent, og lånet løber over 8 år. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle