Staten kræver nu dobbelt så mange vådområder

Senest om fem år skal nye vådområder reducere kvælstofudledningen yderligere 1.535 ton, og kommunerne er i gang med at finde egnede lokaliteter.

Landmænd tæt på fjord og søer kan godt se frem til at blive kontaktet i den nærmeste fremtid. For inden 3. juni skal kommunerne have peget på, hvor nye vådområder i løbet af nogle år kan reducere kvælstofudledningen med yderligere 1.535 ton og fosforudledningen med yderligere 5 ton. Det fremgår af et brev fra Naturstyrelsen til alle kommuner.

Vådområderne er en konsekvens af landbrugspakken, hvor landmænd får lov at gøde mere pr. hektar, hvilket ifølge regnestykket vil øge udledningen. Vådområder er så et af de virkemidler der til gengæld reducerer udledningen. Ifølge brevet skal vådområderne give en reduktion på i gennemsnit mindst 90 kg kvælstof eller fem kg fosfor pr. hektar, og dermed svarer det til, at kommunerne skal pege på 17.000-18.0000 hektar - som svarer til halvanden gange Samsø eller næsten lige så meget som hele vandområdeindsatsen siden 1989.

Færdig i 2021

Ifølge Mikael Kirkebæk, funktionsleder i Naturstyrelsen, skal kommunerne i første omgang pege på områder, hvor der er muligheder for at starte forundersøgelser, der viser om områderne er velegnede. Derefter skal der sættes projekter i gang, og i 2021 skal man være færdig til at opnå den årlige effekt på 1.535 ton N.

»Det er realistisk men en udfordring,« siger han.

Han peger på, at hvis man kan finde områder, hvor man opnår mere end 90 kg N pr. hektar, bliver omfanget mindre end de 17.000 hektar.

»17.000 hektar er ikke så meget, når man ser, hvor meget der er lavtliggende,« fastholder han, men peger også på, at de lavest hængende frugter er allerede plukket, så det bliver sværere og sværere at finde gode steder.

Derfor er kravet, til hvor mange kg N eller P man skal opnå pr. hektar, også lavere, og prisen pr. kg er sat op i forhold til sidste gang, kommunerne blev sat til at udpege mulige vådområder.

18 kommuner, der afvander til Limfjorden, har overladt til Limfjordsrådet at udpege mulige områder.

Ifølge Niels Vedel, der koordinerer vådområdeindsatsen, skal Limfjordsrådet ud og finde 5.000 hektar.

»Jeg synes, det er en stor indsats, det er dobbelt så meget som i første planperiode. Det bliver sværere og sværere at finde områder, men de afsætter også flere penge, end de gjorde før, pr. hektar,« siger han.

Han tager i første omgang fat i kommunernes teknikere for at se, hvor det giver mening at lægge vådområder. Dernæst vil de holde møde med landbrugsforeninger i oplandet for at se på samarbejdsmulighederne.

Landbrugsforeninger involveret

Ifølge Niels Vestergaard Salling, formand for LandboNord, bliver landboforeningerne omkring Limfjorden inddraget i arbejdet med at finde de rigtige steder at lægge vådområder. Dermed kan de drøfte, hvad der er af fordele og ulemper ved at være med i et vådområdeprojekt set med landmandens briller.

»Hvis kommunerne bare kommer ud, gider landmændene ikke gøre noget. Det er uheldigt, hvis det er vigtige områder. Og for nogle landmænd kan det blive en fordel at være med til at etablere et vådområde. Det kommer an på, hvilken slags landmand man er,« siger han.

L&F positiv

Hos Landbrug & Fødevarer ser viceformand Lars Hvidtfeldt overvejende positivt på vådområder som virkemidler.

»Det er relativt effektivt, og det har også positiv effekt på natur og biodiversitet. Nogle steder giver det også klimabidrag,« påpeger han.

Samtidig er det en fordel, at det virker permanent år efter år, når det først er udlagt.

»Men det skal selvfølgelig udlægges i god dialog med landmændene,« siger han.

Der er i alt afsat 951,9 mio. kr. til kvælstofvådområdeindsatsen i perioden 2016-2021. Der er i alt afsat 70 mio. kr. til fosforvådområdeindsatsen i perioden 2016-2021.

Landmænd, der har forslag til nye vådområder er velkomne til at henvende sig til deres kommune.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle