Statsministeren kendte ikke til ulovlig instruks om minkaflivning

Statsminister Mette Frederiksen vidste ikke, at der manglede lovgrundlag for at beordre alle danske mink aflivet.

Onsdag i sidste uge lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) at alle danske mink skal aflives. Skal. Sådan lød det også i brevet fra sundheds- og fødevaremyndighederne, der gik ud til minkavlerne.

Senere har det dog vist sig, at der ikke var hjemmel i loven til den ordre - og at juraen altså ikke er i orden. Nu lyder det fra statsministeren, at hun ikke vidste, at der manglede lovhjemmel for aflivningen.

"Det er helt korrekt, at der er sket en fejl. Det har vist sig efterfølgende, at der ikke er lovhjemmel til, at de mink, der ikke er smittet, skal aflives. Det bliver regeringen gjort opmærksom på i weekenden", sagde Mette Frederiksen til en spørgetime i Folketingssalen. 

Det var Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen (V), der i spørgetimen ville vide helt præcist, hvornår statsministeren vidste, at der var tale om en ulovlig instruks.

"Statsministeren gav en ulovlig ordre. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der ikke er ét eneste menneske, der har gjort opmærksom på, at man skal have lovhjemmel, før man dræber et helt erhverv. Det tror jeg simpelthen ikke på", sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Mette Frederiksen understregede dog, at hun ikke var bekendt med den manglende lovhjemmel: 

"Jeg var ikke bekendt med, at der manglede lovhjemmel. Men jeg vil understrege, at jeg ville have holdt det samme pressemøde om onsdagen, selv hvis jeg havde vidst, at der manglede lovhjemmel - men med den tilføjelse, at der ikke var lovhjemmel, og at vi ville hastebehandle det i folketinget", siger hun.

Også fødevareminister Mogens Jensen (S) har tidligere forklaret, at han ikke kendte til den manglende lovhjemmel.

Kræver konsekvens

På mødet stillede Dansk Folkeparti sig også meget skeptisk over for regeringens håndtering. Formand Kristian Tuelsen Dahl appelerede til Folketingets partier om ikke at sidde den her indrømmelse overhørrig og mente at: "At regeringnen er gået for vidt, og at det er på tide, at Folketinget træder i karakter".

Også formand for Nye Borgerligere, Pernille Vermund, var kritisk og spurgte statsminiteren direkte om det her vil få konsekvenser for regeringen eller ministeren. Det svarede Mette Frederiksen dog ikke direkte på, hvilket fik Pernille Vermund til at varsle et mistillidsvotum til fødevareministeren og regeringen.

Statsministeren fremhævede, at regeringnen har igangsat en undersøgelse af forløbet.

Statsminiteren håber stadig på hastelov

Hvad, Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh ikke kunne forstå, var, hvorfor der som lydende går 48 timer fra regeringen bliver bekendt med den manglende hjemmel i weekenden, til man trækker den ulovlige ordre tilbage. 

Her henviser han til, at Fødevarestyrelsen tirsdag har sendt et nyt brev til avlerne med en "opfordring" til at slå selv raske besætninger ned.

Mette Frederiksen (S) henviste dog til Fødevareminister Mogens Jensen (S), der ikke var til stede, for svar på det spørgsmål, da hun "ikke kan svare for myndighedernes håndtering", som hun oplyste. Hun brugte dog spørgsmålet til at opfordre folketingets partier til at støtte den kommende hastelov om mink:

"Jeg vil gerne understrege, at det her er en alvorlig situation, og vi står midt i en global pandemi. Vi skal passe på danskernes helbred, og derfor er vi nødt til at aflive minkene og det arbejde, der er igang, bør fortsætte. Derfor håber jeg også inderligt, at vi får lovgrundlaget på plads hurtigst muligt, så vi ikke risikerer menneskeliv", siger Mette Frederiksen.

Her bakkede Pernille Skipper fra Enhedslisten op.

"Jeg er bekymret og skuffet over højrefløjen som tager sundheden som gidsel. Det er uværdigt, og den lov burde blive hastet igennem, som vi har lovgrundlaget på plads".

Opdateret kl. 14:33

Faktaboks

Bagom sagen 

Onsdag sagde Mette Frederiksen at alle danske mink skal aflives.

Den hastelov, der er blevet vedtaget, for at man kan aflive corona-ramte minkbesætninger dækker dog ikke, at raske minkbesætninger udenfor 7,8-zonerne kan slås ned.

Derfor anklager flere partier nu Regeringen, statsminiterern og fødevareministeren for lovbrud, magtmisbrug mv. 

Statsministeren har givet besked på, at der skal startes en undersøgelse af forløbet.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle