Status- og udfordringsmøde: Grøn trepart kører videre

Med overskriften ”status og udfordringer,” og efter nogle ugers pause i den officielle møderække i regeringens grønne trepart, går vi ind i intense mødeuger.

Af Morten Boje Hviid, direktør, Landbrug & Fødevarer

21. februar er møde nummer to i treparten, hvor vi skal igennem mange af trepartens tunge faglige udfordringer.

Første møde var konstruktivt og med åben dialog med alle parterne. På andet møde vil regeringens embedsfolk gennemgå trepartens andre afgørende emner på overordnet og rammesættende plan: Natur og biodiversitet, drikkevand og skov.

En ordentlig mundfuld. Især fordi mødet er samme dag, som Svarer-udvalget kommer med sin længe ventede rapport om den fjerde udfordring, som også diskuteres i treparten, nemlig indførelse af en CO2-afgift. Den forventer vi stærkt kommer til at fylde på tredje møde i treparten. Det møde er en uge senere, 27. februar. Her regner vi med, de tekniske aspekter af rapporten bliver gennemgået.

Den store usikkerhed

Vi venter spændt på Svarer-rapportens offentliggørelse i næste uge, som bliver et input til arbejdet i grøn trepart. Rammen for drøftelserne i grøn trepart er regeringsgrundlagets klare formuleringer om, at afgiften skal udformes på en måde, hvor fødevareerhvervets konkurrenceevne sikres, og der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Midler som CO2-afgiften kaster af sig, skal tilbage til erhvervet.

Det bliver et eksperiment at ville lave verdens første CO2-afgift på biologiske processer. De seneste uger har det myldret med artikler i store og små medier, der understreger den meget svære opgave, som professor Michael Svarer har fået. Berlingske rejste i begyndelsen af januar en diskussion om vismændenes beregninger for betydningen af en afgift for forbrugernes valg i køledisken. Hele december og januar er det bølget frem og tilbage med nye tal for antal hektar og udledninger fra lavbundsjorde.

Vi forventer, at Michael Svarer som vanligt leverer et godt og fagligt solidt stykke arbejde. Men som professoren selv har udtalt bygger det på en række usikkerheds-elementer. At vi nu er det eneste land i verden med konkrete planer om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer viser med al tydelighed, hvor vanskelig opgaven er. Der er ingen konkrete erfaringer at trække på fra hele kloden.

Status og udfordringer

Men i første omgang gælder det altså ”status- og udfordringsmødet” i næste uge. Det er som sådan ikke et forhandlingsmøde, men et møde hvor en række af trepartens emner bliver introduceret og gennemgået af regeringen og dens embedsmænd: Natur, biodiversitet, drikkevand og skov forventer vi bliver de centrale temaer. Formålet er at sikre en fælles referenceramme og rammesætte de kommende møders drøftelser.

Vi er helt enige i, at emnerne skal samtænkes. Ja, en bog skal have kapitler, men de skal bindes sammen i en sammenhængende fortælling. Kun på den måde sikrer vi størst mulige synergieffekter. Og at arbejde på den måde opmuntrer til, at vi alle bøjer os ind mod hinanden og finder forhandlingsviljen frem og sikrer fælles løsninger.

Det er værd at huske, at det bestemt ikke er i alle lande, at den gode dialog og lydhørhed mellem politikere og organisationer er så stærk som i Danmark. Vi tror på et forhandlingsklima præget af nysgerrighed, fakta og forhandlingsvilje. Og at det er en styrke, når interessenter samles omkring bordet med ministre og embedsmænd.

Når vi nærmer os trepartens afrunding op imod sommerferien, er det vigtigt, at vi får afklaring på, hvordan der skabes en god og hurtig politisk opfølgning på vores anbefalinger.

Også vandmiljø har sin helt naturlige sammenhæng til trepartens emner. Og selvom det ikke er på trepartens opgaveliste, så vil vi foreslå løsninger, der også kan bidrage til løsninger på den store udfordring,

Landbrugets økonomi og værdi

I landbruget kan vi ikke gøre det alene – der er behov for nogle langsigtede rammer, hvor der bliver investeret i de grønne løsninger, og hvor bureaukratiske barriere ryddes af vejen.

I 2022 investerede jordbruget for 8,3 milliarder kroner. Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringerne minus afskrivningerne, var i 2022 som i 2021 tæt på nul. Dermed opretholder erhvervet kun lige produktionsapparatet. Samtidig reducerer erhvervet gælden. I 2022 kom erhvervet under 300 mia. kroner i samlet gæld, hvilket er cirka 50 mia. kroner ned på 10 år.

Men tallene viser også, at hvis en afgift trækker store midler ud af erhvervet, så bliver de investeringer, der i dag kun lige vedligeholder niveauet, væsentligt mindre. Og dermed får vi ikke indført de grønne løsninger, vi gerne vil se i mark og stalde.

Når landbrugere ikke ved, hvilke forhold de har at producere under om et par år, så falder lysten til at investere naturligvis også. Derfor er der brug for langsigtede, stabile rammevilkår.

Regeringen anerkender naturligvis betydningen af et solidt økonomisk fundament, og vi vil selv bringe vores økonomiske værdi for Danmark og landdistrikterne ind på møderne. Vi er hvert fald ikke i tvivl: Landbruget har en væsentlig samfundsøkonomisk betydning for Danmark

Landbruget understøtter i dag knap 123.000 arbejdspladser i Danmark, som dækker over en lang række jobtyper lige fra landmanden selv over fx beslagsmeden, bankmanden, medarbejderen i emballagevirksomheden og korn og foderstofforretningerne. Sektoren giver et årligt bidrag til BNP på 76 mia. kr. Sammenhængen er snæver mellem produktionen i landbruget og de tæt forbundet fødevareindustrier, der forarbejder råvaregrundlaget fra landbruget.

Landbruget og de tætknyttede erhverv står for en stor andel af de private arbejdspladser i landkommunerne. I 898 ud af Danmarks 2.158 sogne står landbrugskomplekset for mere end hver femte private arbejdsplads. Kvægproduktionen har en stor betydning for den private beskæftigelse i Vestjylland, og planteproduktionen er vigtig for specielt Lolland-Falster. Landbrugskompleksets arbejdspladser skaber indkomst til borgerne, skatteindtægter til kommunerne og holder liv i yderområderne. Selve antallet af beskæftigede i landbrugskomplekset er mest koncentreret i Sønderjylland samt Vestjylland.

Alt det er danskerne meget bevidste om. Det viser vores nylige Landdistriktsbarometer. 82 % af beboernes i landdistrikterne mener, vores erhverv er enten vigtigt eller meget vigtigt for at sikre vækst og arbejdspladser. 74 % af byboerne er enige. 70 % af byboerne vil stadig producere klimaeffektive fødevarer til eksport. Og blandt alle danskere mener 75 %, det er vigtigt, vi fortsat er et produktionsland.

Løfter vi blikket fra sogne til ud over grænserne, gav landbruget i 2022 anledning til en eksport på 93 mia. kr. Dertil kommer andre fødevarerelaterede aktiviteter med en eksport på 104 mia. kr. Tilsammen bliver det til 21 pct. af den samlede danske vareeksport. Den høje eksport gør fødevareerhvervet til et af Danmarks største eksporterhverv med afsætning til mere end 200 forskellige lande. Størstedelen af fødevareerhvervets eksport består af produkter dyrket og forarbejdet herhjemme. Dermed er nettobidraget til jobskabelsen i dansk økonomi højt sammenlignet med andre brancher.

Stærkest mulig fødevaresektor og landbrug

Men en ting er økonomi. En anden er ansvar. Og vi er vores bevidst. Landbruget skal reducere udledningen af klimagasser med 55 til 65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Vi kan og vil levere på målsætningen. Men det er også vigtigt, at vi leverer det på en måde, som er helt i overensstemmelse med formuleringerne i regeringsgrundlaget og rammerne i kommissoriet for treparten: Vi skal udvikle og fremtidssikre dansk landbrug. Vi skal levere således, at den danske fødevareindustri, som helhed, står stærkest muligt, og vi ikke sender regningen videre til andre sektorer. Det må ikke koste arbejdspladser.

L&F vil arbejde for flest mulige ressourcer til at udvikle landbruget og fødevareerhvervet. Vi arbejder for at tage udgangspunkt i vores 2030-klimaplan og vores vedtagne principper for en grøn skattereform.

Vores erhverv kommer med de teknologiske løsninger, som udvikler alle vores sektorer. Sådan fremtidssikrer vi vores stolte, danske fødevareproduktion. Derfor er det helt afgørende, at vi bringer Landbrug & Fødevarers faglige indsigter ind til forhandlingsbordet. Med vores 2030-plan viser vi, at vi både kan og vil nå klimamålene frem mod 2030. Vi fremlægger konkrete og kendte virkemidler, der med de rette investeringer kan gøre en reel forskel for klimaet og samtidig bevare en rentabel landbrugsdrift til gavn for arbejdspladser i landdistrikterne og danske eksportindtægter.

Emneord

Co2-afgift

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle