Stifter af pyrolyse-virksomhed: Klimarådets vurdering er helt forkert

Henrik Stiesdal stiller sig uforstående over for Klimarådet, der mener, at pyrolyse ikke kan bruges som element i landbrugets grønne omstilling.

Henrik Stiesdal, der er stifter af pyrolyse-virksomheden Stiesdal, forstår ikke Klimarådets holdning til pyrolyse.

Det skriver Agriwatch.

I de to seneste rapporter fra Klimarådet betegnes pyrolyse som en umoden teknologi. Rådet mener ikke, at pyrolyse er markedsmodent nok til, at det kan indregnes som et element i landbrugets grønne omstilling inden 2030.

- Rent principielt mener jeg, at der er et misforhold med, hvor langt vi er nået og de resultater, vi har vist - og så Klimarådets vurdering af, at det ikke er realistisk, at man kan indregne effekter af pyrolyse inden 2030. Det er helt off i mit hoved og simpelthen forkert, siger Henrik Stiesdal til Agriwatch.

Henrik Stiesdal mener ikke, at potentialet i pyrolyse er usikkert eller indebærer en høj risiko, ligesom Klimarådet vurderer det.

Virksomhedens anlæg i Skive, der pyrolyserer halm og biogas-restfibre, kører stabilt og laver biokul som forudsagt, forklarer han og siger, at man i princippet kan duplikere anlægget i tusindvis.

Næstformand i Klimarådet Jette Bredahl understreger over for Agriwatch, at rådet ikke er afvisende over for pyrolyse, men rådet vil hellere være en anelse konservative i forhold til sine indregninger.

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle