Stigning til tysk smågrisenotering lader vente på sig

Uændret tysk smågrisenotering, der venter på bedre vejr.

Den toneangivende tyske smågrisenotering VEZG er igen uændret på 53 euro, melder Danske Svineproducenter.

Det er igen igen et stabilt forhold mellem udbud og efterspørgsel på smågrise samt afventende prispositive impulser fra det tyske slagtesvinemarked, der gør, at noteringerne ikke flytter på sig.

"Man håber på, at bedre vejr vil sætte gang i grillaktiviteterne, og at griseprisen således vil stige", forklarer Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter.

Det er ikke kun Tyskland, der har stabile puljenoteringer. Det samme er tilfældet i Danmark og Holland, men Markus Fiebelkorn bemærker, at smågrisenoteringen i den tyske delstat Bayern er steget med 0,5 euro.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle