Stille demonstration i Litauen: Stiller grønne kors op mod forhøjede skatter

Regeringen i Litauen planlægger at hæve skatterne for landmænd i landet, og derfor har de nu sluttet sig til det voksende antal af landmænd i Europa, som protesterer.

Der har efterhånden været flere store demonstrationer i både Holland og Tyskland, hvor tusindvis af landmænd er gået på gaden og har skabt store trafikale problemer med deres mange traktorer.

Landmændene protesterer over regeringernes varslede planer om at skærpe reglerne for blandt andet nitrat- og ammoniakudledningen samt skærpede regler for brugen af sprøjtemidler.

Men også i Litauen er landmændene nu kommet på banen. Den litauiske landmands-foreing 'Lietuvos ūkininkų sąjunga' varsler nu en stor protest med traktorer i alle de litauiske storbyer tirsdag den 26. november.

I denne uge har de dog til en start igangsat en noget mere stille protest. Rundt omkring i landet stiller landmændene store grønne kors op på deres marker, for at symbolisere, at landbruget er truet på sin eksistens.


Korsene skal symbolicere den byrde, som bureaukrati, stigende skatter og diskrimination er for mange landmænd i Litauen. Foto: Lietuvos ūkininkų sąjunga / Lithuanian Farmers Union


Bliver der ikke lyttet til landmændenes protest, vil de planlægge en større demonstration i gaderne med landbrugsmaskiner i slutningen af november. Foto: Lietuvos ūkininkų sąjunga / Lithuanian Farmers Union 

I Litauen protesteres der umiddelbart ikke mod klima-tiltag, som i Tyskland og Holland, men i stedet mod en hævelse af skatten som rammer landmændene. 

Lituens premiereminister, Saul Skvernel, har udtalt, at landmændene vil blive hørt.

"Når det handler om ændre Sodra-skattesatsen, så påvirker det omkring et par hundrede mennesker, som kan kaldes landbrugsoligarker. Det kommer ikke til at berøre de mellemstore- eller små virksomheder", har han udtalt, og samtidig understreget, at landmændene har ret til at demonstrere og at "elendigheden i landbruget er tydeligt og vil blive kompenseret".  Det skriver mediet lrytas.lt.

Her henviser han til en del skader på markerne, der er blevet forårsaget af først ekstrem tørke og efterfølgende store mængder regn.

Finansministeren siger dog, at kritikken fra landmændene er overdrevet, og at de litauiske landmænd længe har haft en række skattemæssige fordele.

Også i Tyskland satte man grønne kors op på markerne op til demonstrationerne i
Slesvig-Holsten, Rendsborg og Hamborg mv.

Også i Frankrig har der været protester i slutningen af oktober, det skriver The Local.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle