Stor jordbesidder leverer millionoverskud

Aage V. Jensens naturfond uddelte 28 mio. kroner i 2020. Fondens egenkapital vokser

Overskuddet hos en af Danmarks største jordbesidere, Aage V. Jensen Naturfond, blev godt og vel halveret i 2020 i forhold til 2019. Alligevel var resultatet en del bedre end forventet, fremgår det af fondens årsrapport for 2020.

Den store fond, der bl.a. ejer naturområderne Vejlerne og Lille Vildmose, endte med et overskud på knap 117 mio. kr. mod godt 268 mio. kroner i 2019.

Resultatet i 2019 var særligt, anføres det, fordi året var præget af ekstraordinært store indtægter i form af gaver samt markante afkast fra fondens finansielle investeringer.

2020 blev dog alligevel bedre end først antaget, og det var der flere grunde til.

Udskydelse af vedligeholdelse

Oprindeligt var det forventningen, at 2020 ville munde ud i højere omkostninger vedrørende fondens naturejendomme, fordi der var været et vedligeholdelsesbehov. Men en del af den vedligeholdelsessagerne blev udskudt.

Samtidig overraskede de finansielle resultater positivt. Især andet halvår af 2020 blev bedre end forventet.

Naturfondens samlede aktiver blev ved udgangen af 2020 øget med 99 mio kroner og er nu på 2,34 mia. kroner.

Fonden uddelte i alt knap 28 mio. kr., hvilket var en del mindre end i 2019, hvor tallet lå på 87 mio. kroner.

Projekt om udtagning af jorde

Blandt projekterne var et om mikrobernes betydning for det danske plantesamfund på Københavns Universiet, flora-app'en Wacanbanga og projektet 'græs til gas' i Himmerland.

I sidstnævnte projekt ses der bl.a. på, hvordan der både findes nye veje til at tage jord ud af dyrkning og skabe nye indtægstsmuligheder for landmændene. 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle