Stor købelyst i kartoffelbranchen

På Grimmes stand melder man om et pænt salg i år af de store og kostbare AirSep maskiner.

I mangel af store og nye maskiner på Grimme-standen på Agromek, er Grimme Skandinaviens salgschef, Per Rasmussen, til gengæld klar til en snak om branchen - og et rigtig godt salg af den nye Grimme Evo 290 AirSep.

"Ja, vi oplever, at der er stor investeringslyst i kartoffelbranchen. Køberne er meget interesserede og tænker meget over mulighederne og de forskellige teknologier, og når det gælder den nye Evo 290 AirSep har vi faktisk solgt alt det, vi kan skaffe til den kommende sæson", siger salgschef Per Grimme, der tilføjer, at der nærmere bestemt er solgt fire til den næste sæson.

"Men for at være sikker på, at eventuelle børnesygdomme er væk, skubber vi nogle af leverancerne til 2020-sæsonen. Og til 2020 har vi foreløbig solgt en. Alt i alt er det bedre end forventet", siger salgschefen, der tilføjer, at alle på nær én er solgt i ren handel.

Det hører med til billedet, at et salg på fire styk til en sæson er ganske godt i forhold til landets størrelse - og det faktum, at fabrikken kun fremstiller 25 styk til sæsonen 2019.

Grimme Evo 290 i AirSep versionen, er en maskine, som mange kunder har ventet på. Den har en luftbaseret separationsanordning til sten og jordklumper.

Emneord

agromek

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle