Stor landmandsbank aflægger første regnskab efter fusion: Ser ikke store problemer for landbruget

Sparekassen Danmark øger indtjeningen i første halvår af 2022, hvor landbruget tegner sig for 11,7 procent af udlånene.

Vækst i udlån, garantier, indlån og formidlede realkreditlån har været kendetegnende for det første halvår for den ”nye” bank, Sparekassen Danmark, der har en stor del af sine kunder inden for landbrug.

Sparekassen er et resultat af fusionen sidste år mellem Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank, og sparekassen øgede i de første seks måneder af 2022 indtjeningen med 36 procent sammenlignet med den samlede primære indtjening i første halvår sidste år i de to fusionerede pengeinstitutter

Overskuddet før skat landede på 324 millioner kroner og efter skat på 269 millioner kroner.

Allerede før fusionen var Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel eksponeret mod landbruget, og den nye sparekasse kan stadig kaldes en af de største landmandsbanker herhjemme. 

Landbruget tegner sig for 11,7 procent af sparekassens samlede udlån og garantier eller 5,6 milliarder kroner, og samtidig har sparekassen nedbragt sine nedskrivninger over for landbruget fra 728,3 til 715,2 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år.

- Det er ledelsens vurdering, at der i de bogførte nedskrivninger og i kreditreservationen i det væsentligste er taget højde for de tab, der måtte opstå som følge af de landbrugskunder, hvis negative egenkapital er så stor, at det ikke er sandsynligt, at de over en kortere årrække kan konsolidere sig ud af denne, skriver ledelsen med de to sideordnede administrerende direktører Vagn Hansen og Per Sønderup i halvårsrapporten. 

Sidstnævnte forlader i øvrigt banken ved årsskiftet for at gå på pension, meddeler sparekassen i forbindelse med halvårsrapporten.

udfordret på egenkapitalen

Generelt ser banken ikke de store problemer for sine landbrugskunder på trods af, at indtjeningen har haltet gennem de sidste år. 

- Der realiseres generelt igen tilfredsstillende indtjening i landbrugsbranchen. Afregningspriserne er meget tilfredsstillende for alle driftsgrene, men stigende udgifter til især foder og energi vil påvirke indtjeningen – og kan for griseproducenterne medføre underskud, skriver ledelsen.

Sparekassen oplever dog, at en del landmænd er udfordret på egenkapitalen, da de kan have købt jord dyrere end 145.000 til 155.000 kroner pr. hektar, som er normen for hektarpriser i sparekassens primære landbrugsområder. 

Underskudsgivende drift

Mælkeproducenter står for 34 procent af de samlede landbrugsudlån, og sparekassen noterer sig, at 2022 har været præget høje afregningspriser på mælk og forventes at være det i resten 2022. 

Griseproducenterne, som står for 27,3 procent af de samlede landbrugsudlån, volder ikke overraskende med lave noteringer og en afrikansk svinepest syd for grænsen problemer.

Men sparekassen tager ikke de store forbehold over for sine kunder inden for grisehold.

- Den aktuelle notering ligger over gennemsnittet over tid – men stigende foder- og energipriser udhuler indtjeningen – og kan resultere i underskudsgivende drift for 2022 – afhængig af den enkelte bedrifts effektivitet, skriver ledelsen i årsberetningen.

Sparekassen Danmark har hovedsæde i Vrå i Nordjylland og filialer i store dele af Jylland samt i København.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle