Stor mælkeproduktion med 745 malkekøer konkurs

Nordjysk kvægbesætning er erklæret konkurs.

Kvægbedriften Hedevang ApS ved Gatten i Vesthimmerland er gået konkurs.

Det skriver Nordjyske mandag, som oplyser, at de nuværende ejere Kjeld og Peter Godiksen ikke har nogen kommentarer til konkursen.

Hedevang har været til salg til over 70 mio. kr. siden foråret 2019, og mægler Kristian Kristensen har tidligere udtalt til landbrugsavisen.dk, at han forventede et salg inden sommerferien i år.

Det lykkedes tilsyneladende ikke, og nu er bedriften konkurs.

Hedevang har 745 malkekøer, samt næsten 1.000 kvier og tyrekalve og en enkelt avlstyr.

Egenkapitalen har været negativ siden 2015, mens realkredititgælden ved udgangen af 2018 lød på 66,5 mio. kr., og bankgælden var på knap 37 mio. kr., skriver Nordjyske, der fortæller, at bankforbindelsen er Jyske Bank.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle