Stor mejeribørs melder om prisfald på flere produkter

For tredje gang i træk melder stor mælkeauktion atter om prisfald på næsten alle produkter.

Der er endnu engang prisfald på vej til de producenter, der blandt andet sælger deres mælkepulver eller ost på den toneangivende mejeriauktion kaldet GDT.

Det viser auktionens netop offentliggjorte resultater, der viser et fald på -1,2 procent for hele indekset.

De største prisfald skete på cheddar og skummetmælkspulver, der faldt med henholdsvis 4,7 og 3,2 procent.

Det er i øvrigt det første fald på cheddar i fire måneder.

Til gengæld var der små pristigninger at hente på smør og lektose.

Der blev samlet solgt 25.576 ton. De typiske kontrakter på mejeribørsen handles med en leveringstid på et par måneder frem i tiden.


Prisudviklingen på GDT's auktioner svinger meget, men har nu tre gange i træk budt på et samlet prisfald.

 

Faktaboks

Oversigt

  • AMF (mælkefedt) faldt med 1,7 procent til 4,302 us dollars pr. ton
  • Smør steg med 1 procent til 4,131 us dollars pr. ton
  • Cheddar faldt med 4,7 procent til 4,285 us dollars pr. ton
  • LAC (laktose) steg med 5,7 procent til 871 us dollars pr. ton
  • RenCas (Løbekasein) steg med 0,5 procent til 9,891 us dollars pr. ton
  • SMP (skummetmælkspulver) faldt med 3,2 procent til 2,747  us dollars pr. ton
  • WMP (sødmælkspulver) faldt med 0,5 procent til 2,952 us dollars pr. ton

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle