Stor modstand mod vildsvinehegnet: Tusindvis har skrevet under i protest

Mere end 3.000 underskrifter er samlet ind mod det kommende vildsvinehegn. Naturorganisationen Verdens Skove håber at få Jakob Ellemann-Jensen til at genoverveje planerne.

Der har været delte meninger omkring det forestående vildsvinehegn langs den dansktyske grænse, og nu har mere end 3.000 danskere givet deres underskrift i protest mod hegnet.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det er naturorganisationen Verdens Skove, der står bag underskriftindsamlingen, og som nu har sendt de mange underskrifter afsted mod ministeren. Organisationen håber, at de mange underskrifter vil få den nye miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til at droppe hegnet.

"Grænsehegnet har meget negativ betydning for mange andre dyrearter, og så har grænsehegnet desuden ikke den ønskede effekt. Det vil stoppe nogle få, men langt de fleste svømmer til Danmark", siger biolog og talsmand for Verdens Skove Stine Tuxen.

Hun frygter, at det vil ødelægge bevægeligheden for andre dyrearter.

"Det har vi ikke noget problem med. Det giver fin mening at forebygge der, hvor der er risiko for en spredning af svinepesten. Men det er en meget dyr pris at betale, når man bygger et hegn, som skaber en vild ødelæggelse for ræve, dådyr, oddere og ulve", siger Stine Tuxen til JydskeVestkysten.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle