Stor rådvildhed i landbruget efter nye fund af PFAS

Der er stor rådvildhed i landbruget, efter at det torsdag kom frem, at Naturstyrelsen har fundet PFAS i en række stikprøver langs kysterne.

Det lyder slet ikke godt. Sådan er den umiddelbare reaktion hos landboforeningen AgriNord, efter det i går kom frem, at en ny stikprøveundersøgelse viser, at der er mere PFAS-forurening langs de danske kyster end først antaget.

Det skriver DR Nyheder.

Og flere landboforeninger deler bekymringen. For i ikke mindre end 60 ud af 67 arealer er der konstateret PFAS-forurening i græsprøver.

En række af de berørte naturområder bortforpagter Naturstyrelsen til landmænd, der blandt andet har kvæg, som græsser på områderne.

- Det bekymrer rigtig meget, for det kan komme til at ramme landbruget rigtig hårdt i forhold til den måde, vi producerer på. Det her er måske kun toppen af isbjerget, siger Søren Christensen, der er formand for Vestjysk Landboforening.

Torsdag skrev Naturstyrelsen i en pressemeddelse, at en række engarealer tæt på kysterne kan være udsat for PFAS-forurening i en grad, så enggræsset er uegnet til foder. Det er især områder langs vestkysten, der er ramt.

Fødevarestyrelsen skal nu vurdere, om fundene af PFAS-forurening betyder, at dyrene, der græsser på arealerne, skal undersøges yderligere.

Søren Christensen fra Vestjysk Landboforening lægger overfor DR Nyheder ikke skjul på rådvildheden og siger, at der lige nu er meget stor forvirring og for mange spørgsmål i forhold til svar lige nu.

/rost

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle