Stor svineejendom til salg for 60 mio. kr.

Sønderjysk svineejendom med sohold på 1.860 søer og godt 12.000 slagtesvin er kommet til salg.

Går du rundt med 60 mio. kr. i lommen, så er der mulighed for at erhverve sig en betydelig svineejdom ved Aabenraa.

Nybolig Landbrug har netop sat Bondebjerg til salg med et prisskilt på 60.745.000 kr.

Der er ifølge Nybolig Landbrug tale om en kombineret svine- og planteavlsbedrift fordelt på flere ejendomme, der har et samlet jordtilliggende på 310 hektar.

Svineproduktionen er i fuld drift, og der er produktionstilladelse til 1.860 årssøer, 46.500 smågrise og 12.195 slagtesvin inkl. polte.

Bedriften har aftale om afsætning af cirka 17.000 af smågrisene til en slagtesvineproducent, men de resterende 7 og 30 kgs-grise afsættes på det frie marked.

Af salgsopstillingen fremgår det endvidere, at der ikke medfølger markmaskiner.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle