Stor tilslutning til NutriFair i 2022

NutriFair måtte aflyse i igen i 2021, men tilslutningen til messen i 2022 er indtakt.

Selvom foreninger og virksomheder indtil videre har skulle vente to år på at komme på NutriFair er tilslutningen ikke veget.

Standende til den specialiseret husdyrsmesse, der er planlagt til at løbe af stablen i januar 2022 i Messe C, er nemlig allerede et halvt år inden messen næsten udsolgt.

Det melder NutriFair i en pressemeddelelse.

"Vi har nu mere end 190 virksomheder, der allerede har reserveret en stand, og der er kun nogle enkelte stande tilbage i hal A. Hvor mange stande vi præcist har tilbage, afhænger af størrelsen af de stande, der bliver booket – men arealmæssigt har vi kun omtrent 15 pct. tilbage, der ikke er solgt endnu", lyder det fra NutriFairs projektleder Ida Brøgger Hahn. 

Den foreløbige udstillerliste rummer både gengangere og nye navne indenfor husdyrproduktionen, og Ida Brøgger Hahn ser det som en bekræftelse i, at Covid-19 har lært os, at det forsat er vigtigt, at mødes fysisk.

"Covid-19 har vist os, at der er brug for NutriFair, og at det er ikke alt, der kan løses digitalt. NutriFair er et sted, hvor vi samler de fagfolk fra husdyrproduktionen, som har lyst til at nørde deres fag. Det er en messe, hvor gæster og udstillere har tid til at fordybe sig i den gode, faglige samtale – og det kræver fysisk tilstedeværelse".

Både nye og gamle 

En af de virksomheder, der allerede har sikret sig en plads, er Jysk IT. De er leverandører af IT til landmænd, og har haft en stand på NutriFair stort set alle år.

"Vi genbooker så snart vi kan – vi er altid med. Landmænd er de kunder, vi har flest af, og som vi er en af de største leverandører af IT til, derfor er vi altid at finde dér. Vi vil gerne, at landmænd skal kunne forvente, at vi er der. Vi er hurtigt ude, så vi får den samme stand, det samme sted, så der er en genkendelighed", forklarer Simon Huballe, der er direktør i Jysk IT.

Jubilæumsmessen for NutriFair kommer også til at rumme nye ansigter. Det nystartede firma CS-Tørreteknik udstiller for første gang. De håber, messen kan give dem et større netværk i branchen.

"Kendskabet til vores produkter har ind til videre været gennem mund til mund, og landmand til landmand. På messen møder vi lige præcis det publikum, vi gerne vil snakke med", siger medindehaver af CS-Tørreteknik Steffen Møller Rasmussen. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle