Storbank: Sygdom i Kina kan give kødmangel andre steder

Det kan få stor betydning for resten af verden, at Kina i høj grad er nødt til at importere ikke bare svinekød, men også kylling, oksekød og fisk.

Kinesernes glubske appetit på svinekød kan komme til at betyde kødmangel i andre dele af verden.

Det forudser den hollandske storbank Rabobank ifølge Pig Progress.

Det er selvfølgelig det heftige udbrud af afrikansk svinepest, som betyder, at kineserne dels importerer meget mere svinekød, men også kompenserer med kylling, oksekød og fisk.

Og det kan altså få stor betydning fra de eksporterende områder som Europa, Brasilien og USA, skriver Pig Progress.

Mediet tilføjer, at en 30 procent reduktion af produktionen af svin i Kina svarer til et års produktion i hele Europa.

Det bliver anslået, at genopbygningen af den kinesiske svineproduktion kan tage årevis pga. frygt for et nyt udbrud samt mangel på avlsdyr.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle