Store forskelle i fosforindhold i svinegødning fra slagtesvin

Man kan ikke ud fra jordprøver udtaget med få års mellemrum sikkert konstatere, om marken har fået tilført mere eller mindre fosfor end fjernet med afgrøderne. Det kræver flere år.

Der har i de seneste dage været en del debat om fosfor, og om fosfornormerne afspejler virkeligheden. Fosforindholdet i gylle er afhængig af, hvilke fodermidler der anvendes, og der er stor variation i indholdet af fosfor i slagtesvinegylle fra ejendom til ejendom. Ligeledes er afgrødernes optag af fosfor afhængig af afgrødetype og udbytte. Fosforoverskuddet på ejendomme, der anvender slagtesvinegylle, varierer derfor betydeligt, men med de nuværende normer vil der sjældent mangle fosfor i forhold til afgrødernes behov.

Gylleanalyser for fosfor er usikre, men fosforindholdet for den enkelte ejendom kan beregnes med en såkaldt type 2 korrektion ud fra det aktuelle foderforbrug og fosforindhold i foderet.

Gennemsnit på to år

Hvert år bliver der publiceret et landsgennemsnit for svinegødningens indhold af fosfor. Landsgennemsnittet fremkommer ud fra foderforbrug og vægtintervaller i produktionskontrollens landsgennemsnit og ud fra landsgennemsnit i fødevarestyrelsens kontrolanalyser af fosforindhold i færdigfoder. For fosforindhold anvendes gennemsnit af de sidste 2 år for at undgå tilfældige udsving i et enkelt år. Normtallene for husdyrgødningens indhold i 2013/14 blev beregnet i vinteren 2013 og er derfor baseret på E-kontrollen fra 2011 og foderets indhold i 2011 og 2012. Indholdet i gødningen fremkommer ved, at indholdet i foderet fratrækkes den mængde, som aflejres i grisens tilvækst, nemlig 5,5 gram fosfor pr kg tilvækst.

Et normtal dækker over en betydelig variation fra besætning til besætning, da der er variation i både foderforbrug pr kg tilvækst og i fosforindhold pr foderenhed. Aktuelt er landsgennemsnittet for fosforindhold 4,8 gram fosfor pr FEsv – og det er faktisk 0,5 gram pr FEsv højere end for 3-5 år siden – hvor normen for fordøjeligt fosfor pr FEsv var lidt lavere – og hvor der blev brugt meget mindre solsikkeskrå end i dag. Anvendelse af solsikkeskrå øger fosforindholdet betydeligt, da fordøjeligheden af fosfor er lav – samtidig med at der er meget fosfor i solsikkeskrå.

 

Fosfor varierer

I tabel 1 er vist, hvor meget fosfor kan variere fra besætning til besætning – afhængig af om foderforbruget er som de 25 pct. bedste, gennemsnitlig eller som de 25 pct. dårligste i P-kontrollens landsgennemsnit. Variationen i foderforbrug er sat sammen med den mulige variation i fosforindhold. Det laveste fosforindhold kan opstå i besætninger, som næsten kun bruger sojaskrå som proteinkilde – og desuden anvender fasefodring. Da antal slagtesvin pr dyreenhed øges med 8 % pr. 1. august 2014, er der vist tal før og efter denne justering.

Det fremgår af tabel 1, at der ifølge normtal udbringes 31 kg fosfor pr ha ved 1,4 De/ha med den nuværende definition af dyreenheden. Dette stiger til knap 34 kg fosfor pr ha, når der fra 1. august bliver 39 i stedet for 36 standard slagtesvin pr dyreenhed. Men variationen er stor - afhængig af de valgte foderblandingers fosforindhold – og foderforbruget pr kg tilvækst i besætningen. Det vil dog være sjældent, at fosforindholdet i slagtesvinegylle kommer væsentligt under behovet til afgrøderne, som typisk ligger på 18-28 kg fosfor pr ha afhængig af høstens størrelse, afgrødefordeling samt indholdet af tilgængelig fosfor i jorden (Fosfortallet).

Større i praksis

I praksis er variationen i fosforindholdet pr tons gylle endnu større end pr dyrenhed, da der er store forskelle mellem besætninger i hvor meget gylle, der er pr slagtesvin. Der er normalt mest gylle ved vådfoder – men også indstilling af overbrusning og brug af vaskevand har stor betydning. Derudover falder gyllemængden ca. 10 pct., hvis gyllen er overdækket med telt.

Når der er så stor variation, er det fristende at tjekke indholdet med en fosforanalyse af gyllen – men her skal man være opmærksom på, at det er meget vanskelig at få en sikker bestemmelse af fosforindholdet ved en enkelt prøve. Problemet er, at fosfor bundfældes i gylletanken - en undersøgelse har vist, at ca. 80 % af fosforen befinder sig i den nederste meter af gylletanken, hvis der er 4 meter gylle i tanken. Det er muligt at røre gyllen op, så det bliver nogenlunde jævnt fordelt – men omrøringen skal fortsætte under hele udbringningen, hvis fosforen skal fordeles jævnt. Selv om man omrører efter alle kunstens regler, vil der være betydelig variation i fosfor fra læs til læs, hvis man sender de forskellige læsseprøver til analyse. Det skyldes dels, at indholdet i de enkelte læs varierer – men også at der er en vis usikkerhed på laboratorierne, når der skal analyseres for fosfor.

Hvis landmanden mener at have mindre fosfor i gyllen end gennemsnittet, kan indholdet af fosfor beregnes i den samlede gylleproduktion på et år med en såkaldt type 2 korrektion ud fra foderforbrug og fosforindholdet i det anvendte foder. Denne beregning har vist sig at passe godt i forhold til en opgørelse af analyseret indhold - med analyser for hver 10. læs på tre ejendomme, da dette blev undersøgt for 8-10 år siden. Men der skal korrigeres for den samlede producerede mængde gylle for at kunne beregne fosforindholdet pr ton.

Hvis beregningen skal erstattes af gylleanalyser, bør der tages mindst 5 prøver til analyse – enten direkte af gylletanken efter grundig omrøring – eller f.eks. en prøve hver 10. eller hver 20. læs.

Usikre prøver

Det samlede fosforindhold i pløjelaget varierer typisk fra 2-3.000 kg pr. ha. Heraf er kun en mindre del tilgængelig for planterne. En underskuds- eller overskudstilførsel af fosfor på 10-20 kg fosfor pr. år vil først efter adskillige år påvirke det samlede fosforindhold mærkbart. Den tilgængelige fosfor måles i Fosfortallet (Pt) i jord, og det er denne størrelse, der er udgangspunktet for fastsættelse af markens fosforbehov.

En underskuds- eller overskudstilførsel af fosfor ændrer kun Fosfortallet langsomt, fordi der hele tiden sker en forskydning i ligevægten med de mere tungtopløselige fosforpuljer.

Derfor kan man ikke ud fra jordprøver udtaget med få års mellemrum sikkert konstatere, om marken har fået tilført mere eller mindre fosfor end fjernet med afgrøderne. Det kræver flere år.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle