Store merudbytter for svampebekæmpelse i hvede i 2017

Få overblik over, hvilke svampe der har været mest dominerende i 2017 - til brug for evaluering af strategier i vækstsæson 2017.

I 2017 har det i den grad kunnet betale sig at bekæmpe svampe i hvede. I årets landsforsøg har der været merudbytter for svampebekæmpelse på helt op til 47,1 hkg pr. hektar i sorten Substance. Mens mindste merudbytte var på 5,4 hkg pr. hektar i en ny nummersort. Af dyrkede sorter ligger sorten Ohio med mindste merudbytte på 7,1 hkg pr. hektar.

Det store spænd viser, at det godt kan betale sig at gå efter resistente sorter - og spare på svampebekæmpelsen. Ikke mindst når en robust sort som Ohio samtidig ligger i udbyttetoppen af årets sortsforsøg, kun overgået af få helt nye sorter, der endnu ikke er i dyrkning.

Læs meget mere om landsforsøgenes sortsresultater i Landbrugsavisen i morgen.

Sådan er det gået i 2017

Hvert eneste forår spørger man sig selv, hvad den bedste svampestrategi i hvede er. Skal man starte meget tidligt? Skal man ud helt op til fem gange? Eller kan man nøjes med en delt aksbeskyttelse, som set over en årrække bidrager til langt det største brutto-merudbytte ved svampebekæmpelse i vinterhvede - i 2016 hele 90 pct. af brutto-merudbyttet i en tredelt svampestrategi.

Ja, strategien afhænger selvfølgelig af året, nedbøren og temperaturen gennem foråret. Men også af hvor man bor. Der kan være milevid forskel på svampetrykket i nord/vestjylland i forhold til sønderjylland eller området ved det sydfynske øhav. Og det skal strategien selvfølgelig også tilpasses efter.

Hvert år skal man i bagklogskabets klare lys huske at evaluere sine strategier, når vækstsæsonen er slut. Til det formål har landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen fra Seges lavet et nyttigt sammendrag over hvilke svampe, der har været mest dominerende i hvede i 2017 ud fra registreringsnettet. Det kommer her:

Septoria

Septoria har igen været den dominerende skadegører. Angrebene var mindre end året før, men højere end i 2015 - og varierede fra mark til mark som følge af varierende nedbørsmængder. Flere steder sås mest Septoria i tidligt såede marker. Der var også store sortsforskelle i angrebsgraden, de kraftigste angreb optrådte i KWS Cleveland og Hereford og mindst sås i Sheriff og KWS Lili.

Gul- og brunrust

Angreb af gulrust var overvejende svage til moderate, men i Benchmark optrådte mere udbredte angreb. Fra praksis blev der også i talrige tilfælde meldt om angreb af gulrust i Benchmark. Der blev også i flere tilfælde meldt om angreb af gulrust i Sheriff og Kalmar. I flere af de øvrige sorter blev der i enkelte tilfælde fundet angreb.

Angrebene af brunrust kom relativ sent, men dog tidligere end normalt, og var også mere udbredt end normalt. Tilfælde af mere udbredte angreb blev fundet i alle sorter. Dog blev der kun fundet meget lidt brunrust i KWS Dacanto og KWS Cleveland.

Hvedebladplet og meldug

Angreb af hvedebladplet i pløjede marker var overvejende svage, og bredte sig først relativ sent. Men i de upløjede marker med forfrugt hvede sås flere steder kraftige angreb.

Meldugangrebene var mange steder kraftige, og kraftigere end de foregående mange år. Der sås meget meldug på både sandjord og lerjord. Mest i sorterne Torp og Nuffield.

Angrebene af bladlus var overvejende svage.

Rug og vinterbyg

I rug var skoldplet mest udbredt, og angrebene var middel til kraftige. Meldugangreb var svage. Og brunrust udviklede sig først sent (fra 1. juni), men i mange marker kom der herefter kraftige angreb.

I vinterbyg var bygrust og dernæst skoldplet og meldug mest udbredt. Angreb af bygrust var kraftige, og mere udbredte angreb blev fundet i alle sorter - mest i Wootan, Trooper og Mecurioo. Angreb af skoldplet og meldug var moderate til kraftige. Mest skoldplet sås i Frigg og mest meldug i KWS Infinity. Angreb af bygbladplet var overvejende svage. Ramularia-angreb udviklede sig relativt sent, men i en del marker optrådte kraftige angreb.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.