Storkene Tommy og Annika besøgte rughøsten

Der var besøg af storkene Tommy og Annika i rughøsten på Bredegård.

I ugens løb er der blevet høstet rug hos Bredegård. 

Rugen var af sorten Heeltop, og den blev høstet med en Claas Medion 310.

Høsten resulterede i 7 ton pr. hektar, og det lå lidt ned, da høsten gik i gang. Den helt store udfordring har dog selvfølgelig været vejret, som de fleste landmænd kan nikke genkendende til.

Det er Jan Olesens søn, der kører mejetærskeren i år. 

"Han er hjemme for at arbejde hos mig i to måneder, og til september tager han til Australien for at arbejde på en stor farm i 5-6 måneder," forklarer den stolte far. 

Rughøsten bød dog også på et helt specielt syn, som ses på billedet. 

Det drejer sig om to storke, som højst sandsynligt er storkene Tommy og Annika fra Smedager, der lige var på besøg. 

"De skulle nok ud og finde mad til lille Alfred, der er deres søn og snart er flyveklar," bliver der forklaret. 

Yderligere har de også høstet vinterbyg, der dog skuffede lidt med spidse kerne. Når rugen er høstet færdigt, skal der efterfølgende høstes både hvede og havre samt kernemajs en gang til oktober. 

Bedriften ligger i Bylderup-Bov i Sønderjylland. Her driver de 130 hektar og en frilands svinebestæning med 165 søer samt smågrise og slagtesvin. Svinene bliver leveret til Friland og bliver fodret med den høstede rug. 

Med de to indsendte fotos deltager Jan Olesen i Skyd høsten bedst, hvor de både kan vinde en høstlagkage samt en høstfest til en værdi af 25.000 kr. Vil du også deltage Skyd høsten? Så klik her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Alle afgrøder er blevet høstet.  

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle