Storstilet britisk mælkekampagne tjener sig hjem næsten syv gange

Stor mælkekampagne gav stort salg af mælk under forårets coronaepidemi.

For hver eneste pund en række britiske aktører smed i en storstilet mælkekampagne i foråret kom der næsten syv pund ud i den anden ende i form af større mælkesalg.

Det er konklusionen hos britiske AHDB, som var med til at finansiere kampagnen, som er den første af sin slags i 20 år i England.

Kampagnen med sloganet Milk Your Moments blev bragt ud til forbrugerne via reklamer på tv og øvrige medier.

I alt investerede parterne bag én million britiske pund, og det gav et øget mælkesalg på 6,6 millioner britiske pund. Omregnet til antal liter mælk svarer det til ekstra 11,2 millioner liter drikkemælk.

Ifølge AHDB viser en meningsmåling foretaget af Kantar, at kampagnen bidrog til indkøb af mælk hos 212.000 husstande, som ikke i forvejen ville købe mælk.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle