Søer udleder klimaskadelig metangas, men hvordan og hvor meget har været et mysterium. Indtil nu, hvor danske forskere kommer med svar. Det skriver videnskab.dk.
24 kunstige søer nær den midtjyske by Lemming har gennem et år været under nøje observation af forskere fra Aarhus Universitet. Det skriver Videnskab.dk.
De mange timers eksperimenter med søerne har givet forskerne unikt indblik i, hvor meget metangas en sø udleder over en længere periode.
Næst efter CO2 er metangas den største synder i forhold til global opvarmning, men det er også den drivhusgas, der er mest usikkerhed om, fordi man ikke ved, hvor meget metangas der kommer fra søerne.
"Der er ikke andre studier i verden, der har målt søer på den her måde og over så lang tid, og det er meget vigtigt, når vi skal beregne, hvor meget søer påvirker global opvarmning i fremtiden", siger Thomas Alexander Davidson, der er hovedforfatter på det nye studie.
"Med disse beregninger kan man fremover med større sikkerhed forudsige, hvordan søernes økosystemer agerer, og dermed også, hvor stor en trussel søerne udgør for global opvarmning", siger Thomas Alexander Davidson, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Det nye studie er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.
En ofte overset 'medskyldig' spiller i global opvarmning
Pressen fokuserer ofte på menneskers påvirkning af klimaet, men knap så ofte på de naturlige mekanismer, der medvirker til global opvarmning, fortæller Thomas Alexander Davidson.
En af de medskyldige fænomener er netop den proces, der naturligt sker i søer.
Ved at indsamle data over en periode på et år ved forskerne nu, hvor meget søerne udleder, men de ved også, hvor meget varme og hvor meget næring der skal til for at påvirke processerne, så der udledes endnu større mængder metangas, end der gør i forvejen.
Det viser sig, at disse processer har en selvforstærkende effekt, og det er ret påfaldende, mener forskerne bag studiet. For når klimaet i verden ser ud til at blive varmere på grund af global opvarmning, risikerer vi at se en ond spiral, hvor mere varme leder til endnu større udledning af metangas.
På bunden af alle søer dannes der naturligt metangas af nedbrudt organisk materiale. Og på baggrund af tidligere forskning i søer, ved man, at lavvandede søer udleder markant mere metan sammenlignet med dybe søer, fordi der sker flere processer i det dybe vand, som hindrer gasserne i at nå op til vandoverfladen.
For at lave forsøgene, har forskerne oprettet 24 kunstige lavvandede søer, fordi de er lettere at måle på og eksperimentere med end rigtige søer. De målinger kan de bruge til at gisne om, hvordan rigtige søer opfører sig.
Forskerne har lavet søerne, så de minder om rigtige søer med den rette temperatur og næringsindhold som for eksempel søerne i de jyske marker.
Men med de kunstige søer, kan forskerne lettere justere temperaturen med varmeapparater og tilføre mere næring i form af salte (fosfat) og kvælstof (nitrogen).
For eksempel prøvede forskerne sig frem ved at skrue 2-3 grader op i nogle søer og 4-5 grader op i andre søer, og de kunne se, at mere varme satte gang i en selvforstærkende effekt af udledningen af metangasser.
