På mandagens rådsmøde i Bruxelles blev EU's landbrugsministre enige om at gøre det muligt for medlemslande at dyrke brakjord for at afhjælpe konsekvenser for fødevareproduktion på grund af krigen i Ukraine. Danmark er eneste land imod.
Et flertal blandt EU's landbrugsministre nikkede ved et møde mandag i Bruxelles ja til forslaget om at gøre det muligt at dyrke brakjord. Det fortalte den franske landbrugsminister Julien Denormandie og EU's landbrugskommissær Janusz Wojciechowski på et pressemøde mandag aften.
Vigtige detaljer i forslaget om hvilke afgrøder, der kan dyrkes, og om hvorvidt medlemslandene selv kan vælge om de vil benytte af muligheden, ville de ikke komme ind på. Der kommer først nærmere detajler onsdag, sagde landbrugskommissæren.
Ifølge Altinget så er Danmark eneste land, der stemmer imod forslaget om at tillade dyrkning på brakarealer. Tyskland og Italien undlod at stemme.
- Det er uhensigtsmæssigt. Tiden var inde til at bruge krisesituationen til at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling frem for at trække håndbremsen. Det er vi ærgerlige over, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Altinget.
Konkret har Kommissionen foreslået at åbne for, at MFO-brakareale enten kan afgræsses eller høstes til produktionsformål, eller dyrkes med kvælstoffikserende afgrøder – samt at der kan anvendes sprøjtemidler på arealerne. Årsagen er krigen i Ukraine og hensynet til fødevaresikkerhed.
Også tre andre tiltag er på vej. Det drejer sig om en privat oplagringsordning for grisekød, som skal hjælpe på afregningspriserne for griseproducenter. De to andre tiltag handler om EU’s krisereserve, hvor Kommisionen vil bruge 500 millioner euro. Desuden vil EU-Kommissionen give de enkelte medlemslande flere muligheder for nationale støtteordninger, som skal være lig dem, som man også har givet landene lov til i forbindele med covid-19-pandemien.
