Stort griseeksportland møder muren i Kina

Brasilien har løftet landets griseslagtninger betragteligt, men døjer med at holde kadencen for grisekødseksporten.

Brasilien har gennem flere år løftet landets eksport af grisekød, men med Kinas manglende købeiver efter grisekød, er det sydamerikanske land ramt af tilbagegang for eksporten.

Det melder Markedsnyt for grisekød.

Brasiliens grisekødseksport var i maj på knap 87.000 tons. Det er 13 procent lavere end for et år siden. Efter årets første fem måneder er tilbagegangen opgjort til 8,5 procent.

- Faldet skyldes en mindre eksport til Kina og Hongkong. Et fald som øget eksport til øvrige markeder ikke har kunnet opveje, anfører Markedsnyt for grisekød.

Selv om Kina har indskrænket importen af grisekød, er Brasilien fortsat den fjerdestørste eksportør af grisekød til Kina.

En brasiliansk brancheorganisation forventer bedre eksport i 2. halvår som følge af afsætningsmuligheder til USA og Canada.

Trods tilbagegang for grisekødseksporten er antallet af griseslagtninger gået i vejret. 13,6 millioner grise blev slagtet i årets 1. kvartal. Det er en stigning på 7,2 procent på et år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle