Strudse-eventyr lever stadig - men nu kun med tre strudse

Selvom de sene halvfemseres guldgraverstemning for længst er væk, så er der stadig enkelte, som har strudse - som i øvrigt slet ikke er fugle.

Fra tre dyr til 300 på syv år - og så ned til tre igen.

Det er, kort fortalt, historien om Havregaard Strudsecreme. De startede i halvfemserne med tre afrikanske strudse, lige da begejstringen for strudsekød og -æg kørte på sit højeste. Det blev til 300 dyr nogle år senere.

Siden er det fælles aftagsselskab gået konkurs, og begejstringen er gået i sig selv.

"Interessen er god, når det er nyt - men efter noget tid går man tilbage til det, man kender," fortæller Hans Dreyer, som driver Havregaard med sin kone, Lise.

"I dag er det mest noget vi laver for sjov."

Strudsecreme

I dag arbejder både Hans og Lise Dreyer som fritidslandmænd. Det eneste produkt, der er tilbage, er strudsecreme. 

Strudsecreme bliver lavet af fedt fra strudsen, og bruges mest som behandling for hudsygdomme.

"Det hjælper særligt på eksem og psoriasis - for nogle kan det slå sygdommen helt ned, så de ikke mærket noget til den. Det kan også bruges til gigt og brandsår - det er virkeligt et godt produkt," siger Hans Dreyer.

Det rolige dyr

En struds kan nemt være et frygtindgydende dyr - det vejer let over 100 kilo, og er mere end to meter højt.

"De er rolige dyr, som er nemme at passe," fortæller Hans Dreyer.

Ni landbrug går sammen om gårdbiogas-finansiering 9. december · 10:30

"Men de er ikke kæledyr - man går ikke ind til dem. Den har sit territorium, og det skal man respektere, ellers sætter man livet på spil.

Indsamling af æg er også noget mere omstændigt, end hvis man holder høns.

"Skal vi hente æg i deres hus, lukker vi dem ude først - og skal vi hente æg i marken, så kører vi en traktor derud. Så kan man lige hoppe ud, før de gør noget. Men de står lige ved siden af og holder øje med dig," siger Hans Dreyer.

Slet ikke en fugl

Da vi spurgte Hans Dreyer, hvilke problemer fugleinfluenza og staldpligt gjorde for hans landbrug, gav han et overraskende svar:

"Ikke det store - en struds er ikke en fugl i den forstand. Den er faktisk mere en øgle. Det, der ligner vinger, er faktisk mere forben," siger han.

Når det kommer til afsætningen i fremtiden, er Hans Dreyer dog optimistisk. Han tror, at de kunder, som er tilbage, ikke går nogle vegne.

"Vi har en fast kundeskare i hele Europa, som bruger cremen," siger han.

LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer. 

Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.

Mere om temaet

Faktaboks

Strudse-eventyret

I midten af 1990'erne begyndte mange landmænd at spekulere i strudseavl. Man kan lave creme af fedtet, kødet er proteinrigt og magert, og ét strudseæg svarer til 18-20 hønseæg i størrelse og ernæring.

Begregningerne var dog ved siden af. Afsætningsprisen var ikke hvad den kunne være, og det fælles selskab Dan-Struds gik konkurs i år 2001, så gårdbutikker var den eneste reele afsætning. Samtidigt blev medlemstallet i strudseforeningen Danske Erhvervsstrudse reduceret med over 60 pct.

I dag er der ikke mange strudse tilbage. DR rapporterer, at der var tale om "en håndfuld" i år 2015 - og næsten alle de strudsehold, som er tilbage, er hobbyhold.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu