Styrelse afviser ornitolog-kritik

Miljøstyrelsen:Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tager fejl, når den siger, at beskyttelsen fjernes fra vigtige naturområder.

Det er ikke korrekt, når DOF er ude og sige, at den igangværende justering af Natura 2000-områderne er et angreb på naturen. Så klart lyder det i en pressemeddelelse, fra Miljøstyrelsen  efter kritik fra ornitologerne.

Fredag kaldte DOF det stærk alarmerende og kritisabelt, at miljøminister Esben Lunde Larsen (V) foreslår at fjerne beskyttelsen af knap 10 procent af de vigtigste naturområder i Danmark på et samlet areal svarende til Langeland og give landbrugets og skovbrugets store maskiner frihjul i naturområder, som er beskyttede af EU’s Natura 2000 bestemmelser. DOF er endog klar til at bringe sagen for EU-kommissionen.

Men Miljøstyrelsen afviser den udlægning. Ifølge styrelsen lægger den op til, at intensivt drevne jordbrugsarealer og byarealer - og altså ikke naturarealer- tages ud af Natura 2000-udpegningen. 

Grænsejusteringen er en opfølgning på Naturpakken, hvor det er aftalt, at man skal se på mulighederne for at udtage områder fra Natura 2000, der ikke bidrager til beskyttelsen af direktivarter og direktivnatur.

Forslaget til justering af de nuværende Natura 2000-grænser er i høring til den 3. januar. Og Miljøstyrelsen hører gerne fra alle, der mener, at den nye afgræsning vil have negative konsekvenser for beskyttede dyr og planter og natur, skriver Miljøstyrelsen
 

lft

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle