Støttepenge samler støv i styrelse, mens landmænd betaler dyre renter på staldbyggeri. Nu vil Landbrugsstyrelsen sætte task force ind.
Ventetider på op mod et år på udbetaling af støttepenge til stalde, er ikke tilfredsstillende.
Så nu sætter Landbrugsstyrelsen ekstra tryk på - med ekstra medarbejdere - for at komme gennem en sagspukkel på flere hundrede sager.
Det oplyser Landbrugsstyrelsen efter et møde mellem styrelsens direktør, Landbrug og Fødevarer, samt Miljø- og Fødevareministeriets departementschef sidste uge.
»Vi beklager og er kede af, at vi har haft så lange sagsbehandlingstider. Vi er klar over, at det påvirker landmændene, for det er store investeringer. Det skyldes dels udflytningen, men også, at nogle af ordningerne har været komplicerede«, siger Jette Petersen, direktør i Landbrugsstyrelsen.
Problemet handler om projektstøtte til staldbyggeri, der har været gennemført i forskellige runder siden 2014, både på kvæg - og svineområdet. Her har sagsbehandlingerne i gennemsnit været helt oppe på over 300 dage for flere af ordningernes vedkommende, viser tal, som LandbrugsAvisen i september fik aktindsigt i.
Jette Petersen vil altså fra næste år nedsætte en såkaldt task force, der skal rydde op i de store sagsbunker. Først og fremmest skal 112 sager, der er indsendt før januar i år, gøres færdige for langt størstepartens vedkommende, før nytår.
Dernæst er der sendt 509 anmodninger fra landmænd om udbetaling af støtte i år. 169 af dem er afgjort. Resten skal for størstepartens vedkommende være afgjort inden 1. juli næste år, melder styrelsen.
Vil se pengene, før de jubler
Hos L&F Kvæg og L&F Svin er formand Christian Lund og formand Erik Larsen tilfredse med den nye plan fra styrelsen. De har dog langt fra armene løftede endnu, for de vil se de konkrete støtteudbetalinger og afsluttede sager, før de er tilfredse, siger de.
»Vi har landmænd, der er så hårdt pressede, at det får store økonomiske følger, hvis de ikke får deres penge. Derudover siger nogle banker, at investeringer skal give afkast, selve uden støtteordninger. For bankerne har ikke tiltro til, at pengene fra ordningerne rent faktisk kommer«, forklarer Christian Lund om alvoren i sagen.
Mange fejl giver længere sagsbehandling
Jette Petersen erkender blankt, at styrelsen ikke har gjort det godt nok. Hun påpeger dog også, at der i de sager, der er afgjort, er en større mængde fejl, der medfører forlænget sagsbehandling.
»Næsten 60 procent af sagerne, vi har behandlet, er sendt tilbage i høring, fordi der mangler oplysninger. For halvdelen havde det ikke været nødvendigt, hvis landmanden havde sendt det hele ind. Så læs tilsagn og vejledning grundigt og send de rigtige oplysninger med. Det kan virkelig hjælpe til at nedbringe ventetiden, for høringer er dyre og langvarige«, siger hun og erkender, at især de tidligste af støtteordningerne er komplicerede, idet der kræves mange bilag på udgifter.
De to landbrugsformænd tager gerne ønsket til efterretning. Men påpeger så også, at de ønsker, at landmændene kan følge med i sagsbehandlingen af deres sager. Det kan de ikke i dag.
Landbrug & Fødevarer ønskede desuden, at der fremover bliver sat en mål for, hvor lang sagsbehandlingstiden maksimalt må tage. Her er ønsket en grænse på 150 dage for samtlige sager, men 3 måneder for langt hovedparten af sagerne. 150 maksgrænse vil være en halvering af den nuværende gennemsnitlige sagsbehandlingstid for flere af ordningerne.
