Styrelse dropper mistanke: Minkavlere snød ikke med coronaprøver

Der er ikke grundlag for at mistænke minkavlere for at have snydt ved at indsende falske negative coronaprøver, konkluderer Fødevarestyrelsen efter stikprøvekontrol. I november rejste en anmeldelse mistanke mod minkbesætninger.

Fødevarestyrelsen har ikke nogen grund til at tro, at minkavlere har indsendt falske negative coronaprøver for at forsøge at skjule coronasmitte i besætninger.

Sådan lyder konklusionen fra styrelsen efter stikprøvekontroller på 21 minkbesætninger.

Det skriver Avisen Danmark.

Styrelsen havde i november fået en anmeldelse om snyd med coronaprøver og foretog i første omgang kontroller på tre minkfarme i Vestjylland. På to af farmene viste nye test, at besætningerne var smittet med corona, mens den tredje farm ikke kunne testes, da de aflivede mink allerede var gået i forrådnelse.

 

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle