Styrelse forlænger frist i 1.285 sager om økologisk arealtilskud og plejegræs

Landbrugsstyrelsen er klar med listen over ansøgere, som får dispensation og en ekstra måned til at indsende ansøgninger.

IT-problemer har fået Landbrugsstyrelsen til give dispensation til en forlænget ansøgningsfrist i 1.285 sager om økologisk arealtilskud og plejegræs.

Det gælder sager, hvor tekniske problemer med IT-systemet betyder, at det endnu ikke har været muligt at indsende ansøgningerne om tilsagn til økologisk arealtilskud og plejegræs.

Fristen forlænges for dem med en måned frem til 31. oktober.

Se listen hos styrelse

Listen over de sager, som dispensationen omfatter, er mandag lagt ud på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Listen omfatter 689 sager på Økologisk Arealtilskud og 596 sager på Pleje af græs - det vil sige i alt 1.285 sager.

Det skriver Landbrugsstyrelsen i en nyhed mandag.

Et link til listen findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk

Får besked

Alle, der står på listen, får direkte besked gennem Tast selv-service, efterhånden som skemaerne åbner.

Landbrugsstyrelsen arbejder på, at det kan ske i god tid inden 31. oktober.

For nye ansøgere og åbne skemaer er fristen fortsat 30. september 2019

Hvis man er ny ansøger og ikke har et eksisterende tilsagn, eller hvis dit tilsagnsskema er åbent og således ikke står på ovenstående liste, skal man søge nyt tilsagn senest ansøgningsfristen 30. september 2019.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle