Der er nu konstateret højpatogen fugleinfluenza i tre besætninger i Danmark, senest i en besætning ved Viborg. Risikoen for flere udbrud vil være høj i flere måneder endnu, vurderer sektionsleder hos Fødevarestyrelsen.
Tre udbrud af den alvorlige og meget smitsomme fugleinfluenzatype kaldet H5N8 på under to måneder.
Det er antallet af danske fund af fugleinfluenzaen, der stadig hærger i store dele af Europa, og blandt andet har resulteret i både større udbrud og døde vildfugle i blandt andet Rusland, Holland, Irland og især Tyskland.
"Det er længe siden, vi har set tre tilfælde af højpatogen fugleinfluenza i Danmark. Det plejer ellers at være den lavpatogene (og mindre farlige og smitsomme red.) vi finder. Den højpatogene lægger besætningen ned, når først den er kommer ind", siger Karsten Aagaard, sektionsleder og dyrlæge i Veterinær Nord under Fødevarestyrelsen.
Man skal tilbage til 2016 for at finde en vinter, hvor fugleinfluenzaen var lige så udbredt i Europa, og ifølge Karsten Aagaard er der risiko for, at smitten fortsætter.
"Når det er er vinter, og der er trækfugle, så er det også fugleinfluenza-sæson. Men når vi har et så mildt vejr, som vi har lige nu, så er der stort set trækfugle hele tiden - og derfor er det lidt svært at bedømme, hvor længe der er høj risiko for smitte. Det kan ske, en besætning bliver smittet igen, og de næste to - tre måneder kan vi nok ikke udelukke det", siger Karsten Aagaard.
Smitten kommer fra vilde fugle
Alle de tre smittede besætninger er enten aflivet eller i gang med at blive aflivet.
Det første udbrud blev fundet mandag den 16. november. Her blev der påvist højpatogen (alvorlig) fugleinfluenza i en hønsebesætning i Tustrup i Randers Kommune. Besætningen, som bestod af ca. 29.000 æglæggende høns, er blevet aflivet.
9. december var den gal igen, da en hobbybesætning med 700 sjældne fugle og fjerkræ ved Jelling blev testet positiv og aflivet.
Senest er en besætning med 9000 ænder og fasaner ved Viborg testet positiv den 31. januar, og her arbejder Fødevarestyrelsen stadig på at få aflivet besætningen.
"De her tre besætninger ligger langt fra hinanden, så det er ikke noget (fugleinfluenzaen red.) vi ser smitter fra besætning til besætning. Så der er ingen tvivl om, at det er efterladenskaber fra smittede vilde fugle, der er skyld i det", siger Karsten Aagaard fra Fødevarestyrelsen.
De smittede vilde fugle kommer fra Rusland og Kharzakstan og mellemlander i Danmark på deres træk til Afrika. Lander smittede fugle tæt på en danske besætning, er der risiko for smitte - eksempelvis gennem efterladte fugleklatter.
Koster dyrt på økonomien
Udbruddene har ikke kun betydet aflivning af de tre besætninger og en række restriktioner for fjerkræavlerene i området.
Også industrien må formentlig tage nogle hug. Udbruddene har nemlig betydet et eksport-stop af fjerkræprodukter til visse lande uden for EU. Eksportrestriktionerne ophæves først minimum 30 dage efter det seneste udbrud, og med det nyeste udbrud er den frist forlænget.
"Ud over at det er en meget smitsom sygdom, så er grunden til, at vi sætter ind så hurtigt, som vi gør, og går i gang med at aflive så hurtigt, som vi gør, at omverdenen reagerer ved at lukke for eksporten. I EU er det intet problem, men andre lande lukker for eksporten og det kan få en samfundsøkonomiske betydning", forklarer Karsten Aagaard fra Fødevarestyrelsen.
I 2016 blev en nordsjællandsk besætning på 100 fjerkræ ramt af sygdommen, som kostede industrien omkring 100 mio. kr.
