Styrelse: Højdekrav vil også gælde udenlandske transporter

Udenlandske transportører skal også leve op til nyt højdekrav i griselastbiler, lyder det fra Fødevarestyrelsen, der slår fast, at der er videnskabeligt belæg for at indføre kravet.

Nyt højdekrav i svinetransporter kommer også til at gælde udenlandske transportører, der kører ind og ud af Danmark, hvis kravet bliver indført.

Det oplyser sektionsleder Jan Bay-Smidt fra Fødevarestyrelsen i en mail til Landbrugsavisen.dk.

Her forholder sektionslederen sig også til den faglige baggrund for at indføre kravet, som er en rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

"Det kan oplyses, at den faglige baggrund er en EFSA-rapport, som er baseret på forskning for grise mellem 26 og 260 kg. Der er derfor videnskabeligt belæg for at fastlægge talmæssige normer for indvendig højde ned til og med 26 kg", lyder det fra sektionslederen.

grise under 26 kg

Landbrugsavisen.dk har tidligere omtalt, at der ikke findes videnskabelig dokumentation for, at højdekrav for transport af smågrise.

Her korrigerer sektionslederen, at dette gælder for grise under 26 kg, mens føromtalte EFSA-rapport er belæg for at indføre kravet for grise ned til og med 26 kg.

Det er denne rapport, Christian Fink, sektionsdirektør for grise i Landbrug & Fødevarer, har kritiseret for at være utidssvarende. 

Den nye bekendtgørelse med højdekravet er netop nu i høring.

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle